Ny melding om Christian Nørgaard vækker opsigt
Den danske midtbanespiller Christian Nørgaard bliver nu igen diskuteret i medierne, og der spekuleres i hans fremtid denne sommer.
Flere gange er der blevet spekuleret i, hvorvidt han allerede denne sommer kan vende retur til Brøndby IF, hvor han tidligere har gjort det klart, at han drømmer om at slutte sin karriere.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
Det bliver dog næppe allerede til den kommende sæson, selvom han ikke spiller specielt meget hos Arsenal under Mikel Artetas ledelse.
For spørger man Tipsbladet-journalisten Farzam Abolhosseini er der ingen grund til at tro, at Christian Nørgaard vil forlade de engelske mestre i dette transfervindue.
Elsker at være i Arsenal
– Det er ikke en mulighed i det her vindue – så bliver jeg chokeret. Jeg tror, folk nogle gange glemmer, hvor stor en Arsenal-fan han er. Man skal bare kigge på de billeder fra for et år siden, da han bliver præsenteret. Hans livsdrøm går i opfyldelse, og han ser sin søn komme i Arsenal-trøjen, når han selv har holdt med klubben hele sit liv, siger journalisten i Transferguru på Podimo.
– Det er lige før, jeg tror, at han vil spille gratis for dem. Det er så stort for ham. På den måde kan jeg slet ikke se, at han skulle være villig. Det handler også om oplevelser. Det er en kæmpe klub, og han vinder mesterskabet. Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?
Det er et år siden, at midtbanespilleren skiftede Brentford ud med Arsenal, hvor han siges at være vellidt.
Den rutinerede midtbanespiller besluttede tidligere i år at stoppe på det danske landshold, og derfor går der formentlig noget tid, inden han kommer til at spille på dansk grund igen.


















