Argentinske spillere får verbale tæsk af spansk landstræner
Opførslen fra de argentinske spillere og stab efter VM-finalen er ikke noget, der er blevet vel modtaget hos den spanske landstræner.
Luis de la Fuente, som blev den ældste landstræner nogensinde til at vinde VM, opfattede i øjeblikket efter slutfløjtet ikke, hvad der foregik på banen.
Efterfølgende er han dog blevet bekendt med de argentinske spilleres opførsel, og det falder den 65-årige spanier for brystet.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
Langer ud efter argentinske spillere
– På det tidspunkt indså jeg det ikke. Jeg jublede og krammede de andre. Men uanset hvad er det ikke acceptabelt, og det må ikke være tilladt, siger han ifølge Sportbible.
– Jeg roste spillerne op til kampen, men de må have det dårligt over at se de reaktioner.
– Jeg vil gerne fremhæve vores opførsel i forhold til den aggressivitet og provokation, vi blev mødt af. Vores spillere holdt altid hovedet koldt og opførte sig som sande professionelle.
Der er efter VM-finalen blevet åbnet en disciplinærsag mod Argentina, og flere af spillerne samt assistenttræner Roberto Ayala kan risikere karantæne.
Derudover kan det argentinske fodboldforbund også blive idømt en stor bøde for handlingerne.
Det er endnu uvist, hvornår der vil falde en dom i sagen.


















