Premier League-klub i overraskende forhandlinger med Real Madrid
Transfervinduet er for alvor ved at komme i gang på bagkant af VM-slutrunden, og nu er der nye meldinger om Real Madrid, og de kommer fra The Athletic.
Der er allerede sket ting og sager i den spanske kongeklub denne sommer, hvor José Mourinho er kommet til klubben som ny cheftræner.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
Derudover er blandt andre Marc Cucurella, Bernardo Silva og Ibrahima Konaté kommet til klubben, men samtidig skal der også ryddes lidt ud i truppen.
Forhandler med Fulham
Nu kan The Athletic så fortælle, at der lige nu er gang i forhandlinger mellem Fulham og Real Madrid i forhold til angriberen Gonzalo Garcia.
Den 22-årige angriber fik virkelig markeret sig under VM for klubhold i sommeren 2025, hvor han scorede fire gange i seks kampe.
Men i den resterende del af sæsonen kneb det med at få regelmæssig spilletid i angrebet, hvor han primært var indskifter.
I alt har han spillet 51 førsteholdskampe for La Liga-mandskabet, hvor han har scoret 13 gange.
Hos Fulham kan vejen til spilletid være noget kortere for spanieren, som ikke behøver konkurrere med Kylian Mbappé om spilletiden. Samtidig kan han igen få Alvaro Arbeloa som cheftræner efter, at spanieren er blevet ansat hos Fulham.
London-klubben råder brasilianske Rodrigo Muniz og den unge svensker Jonah Kusi-Asare i angrebet på nuværende tidspunkt.
Der er blevet sagt farvel til mexicanske Raul Jiménez, som er skiftet til Wolverhampton på en fri transfer.


















