
Premier League-træner fyret efter katastrofal sæsonstart: Nu nævnes Thomas Frank
Den første Premier League-manager i denne sæson er angiveligt blevet fyret. Et skuffende nederlag til Liverpool blev dråben, og nu peger pilen på den tidligere Tottenham- og Brentford-træner, danske Thomas Frank, som mulig afløser.
Ifølge den engelske avis The Sun har Crystal Palace valgt at fyre cheftræner Pierre Sage efter søndagens 1-3-nederlag til Liverpool på Selhurst Park.
Resultatet efterlod angiveligt London-klubben på sidstepladsen i Premier League, og ledelsen skulle have benyttet den igangværende landskampspause til at foretage trænerskiftet.
Den 47-årige franskmand kom først til Crystal Palace i sommer, hvor han skrev under på en treårig kontrakt.
Thomas Frank nævnes som favorit
Pierre Sage havde ellers leveret flotte resultater tidligere i sin trænerkarriere.
Efter en periode i Lyon førte han Lens til triumf i Coupe de France og en andenplads i ligaen.
Men opholdet i Crystal Palace blev angiveligt langt fra den succes, klubben havde håbet på.
Franskmanden nåede ifølge opgørelsen blot fem sejre i sine 16 kampe i alle turneringer. I Premier League blev det kun til to sejre i 10 kampe.
Nu bliver Thomas Frank nævnt som den helt store favorit til at overtage jobbet på Selhurst Park.
Den tidligere Tottenham- og Brentford-manager er dermed blevet sat i forbindelse med endnu et job i engelsk fodbold.
Efter landskampspausen venter der Crystal Palace kampe mod Coventry og Hull.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Pierre Sage var ikke klar til at give op
Efter nederlaget til Liverpool blev Pierre Sage spurgt ind til sin egen fremtid i klubben.
Her gjorde franskmanden det klart, at han fortsat var fuldt engageret i opgaven, hvis han altså stadig havde jobbet.
– 100 procent. Jeg har altid troet på mig selv. Hvis jeg ikke er 100 procent engageret i det, jeg skal gøre, ville det være en stor, stor fejl, lød det fra træneren.
Han lagde dog ikke skjul på, at resultaterne langt fra levede op til forventningerne.
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Jeg er fokuseret på mit arbejde og på at finde en løsning. Jeg var virkelig glad for at komme til denne klub, men lige nu er resultaterne ikke på det niveau, vi forventer.
Sage understregede desuden, at han var fuldt bevidst om, hvor afgørende det er for Crystal Palace at bevare pladsen i Premier League.
– Jeg behøver ikke at overbevise folk. Jeg udfører mit arbejde, og det er den bedste måde at overbevise dem på. Hvis det ikke er tilfældet, må de træffe en beslutning, sagde han.
Ifølge The Suns oplysninger har klubben nu angiveligt truffet netop den beslutning.
Christian Eriksen skylder danskerne en melding: Nu kommer klar opfordring


















