
Christian Eriksen skylder danskerne en melding: Nu kommer klar opfordring
Christian Eriksen har hverken en klub eller en afklaret fremtid på det danske landshold. Nu mener panelet i podcasten SE og HØR LIGE HER, at den danske fodboldstjerne skylder danskerne en melding. Samtidig har de en teori om, hvordan hans landsholdskarriere kan ende.
For nylig overraskede Christian Eriksen og hustruen Sabrina Kvist Jensen hele Danmark, da de pludselig afslørede, at familien var blevet udvidet med parrets tredje barn.
Familieforøgelsen havde parret holdt hemmelig, og generelt hersker der stor usikkerhed om, hvad fremtiden bringer for den danske landsholdslegende.
For en måned siden blev kontrakten med den tyske klub Wolfsburg ophævet, og siden har der været spekulationer om både Eriksens næste klub og hans fremtid på landsholdet.
I podcasten SE og HØR LIGE HER lægger panelet ikke skjul på, at de savner en afklaring fra den 34-årige dansker.
– Da de opdager, at han lever videre, og alt er godt, og han trækker sig for at være sammen med familien – hvorfor fanden melder de ikke ud, at han stopper karrieren der?
– Jeg synes, han skylder det, når han har spillet næsten 150 landskampe, siger nyhedsredaktør Nikolaj Bonde.
Han får opbakning fra journalist Nicklas Erik Lagerstorf, der også efterlyser en melding fra Eriksen.
– Jeg synes også, han skylder at sige noget. Da han faldt om første gang, gik der også flere måneder, før han gav et interview, siger han.
Har en teori om Eriksens sidste landskamp
Artiklen fortsætter efter billedet.

Nikolaj Bonde har dog sin egen teori om, hvad der venter Christian Eriksen.
Han tror nemlig, at den danske stjernes aktive fodboldkarriere kan være slut. Men ifølge nyhedsredaktøren kan danskerne stadig få mulighed for at tage en værdig afsked med en af landets største fodboldspillere i nyere tid.
– Jeg har en teori om, at han skal hyldes i Parken mod Norge i november, og så er det det. Han skal ikke spille, men han får blomster og klapsalve, lyder det.
Dermed kan opgøret mod Norge blive en særlig anledning til at hylde Christian Eriksen, hvis teorien holder stik
Manchester Uniteds største flop har fundet ny klub – skal spille i Spaniens 3. division.


















