Injicerede abehormoner: Leeds' læremester brugte ukonventionelle metoder

Stifinderen

Født på denne dag i 1882.

Selv de mest innovative og berømmede managers har som oftest en forgænger, der har gjort sit til at bane vejen til succes, med nytænkning og dristige initiativer. Det er som regel titelvinderne der bliver husket i eftertiden, mens stifinderne bliver glemt.

For eksempel står Don Revie i den kollektive hukommelse i udpræget grad som manden, der skabte det enormt succesrige Leeds United i slutningen af 1960’erne og første halvdel af 70’erne. Men uden den nu næsten glemte major Frank Buckley, havde Revie haft vanskeligt ved at implementere den helt særlige fællesskabsånd, der kendetegnede Leeds i The Don’s glansepoke. Det var Buckley der lærte Leeds at ”Marching on Together” var en konstruktiv strategi.

Professionel soldat

Frank Buckley var nemlig taktiker og strateg. Han var et produkt af den professionelle britiske hær, hvor han tillagde sig stor hæder i 1. Verdenskrig som kommandant for den såkaldte ”Football Batallion”, en hærenhed bestående af fodboldspillere, heraf mange velkendte idoler, der meldte sig frivilligt til ”første bølge” i 1914.

Før krigen havde Buckley spillet professionelt fodbold som forsvarsspiller i bl.a. Derby County og opnået en enkelt landskamp for England. Den gik dog ikke ret godt, for englænderne tabte forsmædeligt og pinligt til Irland med 3-0 på Ayresome Park, og det var nok derfor Frank kun fik den ene nationale optræden. Til gengæld kom han så i kongens klæder da ”The Great War” brød ud, og han nåede rang af major, inden han blev hårdt såret i slaget ved Somme i 1916.

Efter krigsafslutningen og genoptagelsen af den engelske liga, skabte majoren sig et navn som manager i Blackpool, hvorefter han, i 1927, blev chef i Wolverhampton Wanderers.

Innovativ motivator

Buckley var fuld af nyskabende ideer og initiativer. På Molineux Ground – og siden i Leeds fra 1948 – implementerede Buckley med stor iver konceptuel og organiseret talentudvikling og scouting.

Han trak på sin militære erfaring og indførte striks disciplin i de spillertrupper han arbejdede med. Rygning blev forbudt i to døgn før turneringskampe, og alkohol var ikke velset. Værdier som Don Revie siden ”arvede”. Buckley stillede høje krav til omgivelserne. Men spillere og medarbejdere nærede blind tillid til hans tilgang, hvilket lagde grunden til enormt stærke fællesskaber.

Han var en af engelsk fodbolds første ”track suit managers”, altså nærværende, coachende og aktivt deltagende på træningsbanen, i modsætning til old school normen, der på den tid bestod af forretningsførende managers i jakkesæt, der koncentrerede sig om transfers og regnskaber, og kun sjældent forlod kontoret udover på selve kampdagene.

Endelig initierede Buckley nymodens tiltag som mekaniserede boldmaskiner der kunne sende fodbolde i forskellige retninger og med varierende hurtighed. Og han spillede populærmusik via store højttalere til træningssessionerne. Rent taktisk stod majoren for en lidt primitiv stil, hvor hårdt arbejde og direkte spil var det absolut centrale. Poleret fodbold havde ingen interesse.

Indsprøjtninger med abehormoner

I Wolverhampton opdagede han Billy Wright og skabte et tophold med den senere manager Stan Cullis som omdrejningspunkt. Her introducerede Buckley også sit mest kontroversielle stunt.

I sæsonen 1937-38 lod majoren sig inspirere af den franske kvaksalver-kirurg Voronoff, der på den tid vakte opsigt ved at eksperimentere med at transplantere testikler fra yngre geder til ældre for at revitalisere og forynge dem, og efterfølgende gentage det medicinske cirkus med aber. Buckley var fascineret og lod spillertruppen injicere med hormoner fra unge stærke aber, efter selv personligt at have forsøgt sig med indsprøjtninger. Efter eget udsagn med markant gavnlig effekt.

Det fortæller noget om disciplinen og den enorme tiltro til chefen, at hele spillertruppen (dog på nær to mand) fulgte ordren om den aparte foryngelseskur. Wolves fik et brag af en sæson, men tabte mesterskabet på målstregen og sidste spilledag, med et nederlag i Sunderland. Trofæet gik i stedet til Arsenal. Abe-juicens virkning var udtømt, eller placeboeffekten rakte måske ikke længere.

Iværksatte essentielle processer i Leeds

I Leeds (fra 1948) engagerede Buckley en purung John Charles og ansatte Jack Charlton som lærling.

”Giraffen” berettede senere, at akademiknægtene blev sat til at luge ukrudt på Elland Road i sommerferieperioden. Det syntes Charlton var ret kedeligt, men Buckley forsøgte at motivere ved at love 5 shillings pr. kurv fyldt med ukrudt. Jackie lugede løs med stor iver, og har formentlig ikke skelnet så nærtagende imellem græstæppe og mælkebøtter, for nogle timer senere mødte han op på majorens kontor med 6 fyldte kurve. ”Det bliver lige 30 bob”, sagde knægten opportunistisk, for blot at blive smidt ud på r.. og albuer: ”Du har allerede fået din løn for arbejdet, din frække snøbel”, brølede militærmanden, der jo nok blev taget lidt på sengen.

Til gengæld mindedes Charlton også et andet træk ved den bryske chef: ”Under den strenge overflade kunne han være yderst venlig. Engang kiggede han ned på mine sko, der så herrens ud, og spurgte om det var mit eneste par. Det måtte jeg jo bekræfte. Næste dag forærede han mig et par sko i irsk læderskind. De stærkeste og smukkeste sko jeg nogensinde har haft. Jeg gik med dem i årevis”.

Portræt af Jack “Giraffen” Charlton: Charlton-klanen: Historien om Jack, Bobby og den sorte bog på Elland Road

Lagde et vigtigt fundament

I 1953 overlod majoren tøjlerne i Leeds United til Raich Carter, der senere efterfulgtes af Don Revie. Carter og Revie videreudviklede scoutingen, talentarbejdet og den specielle Leeds-ånd og vinderkultur. Fundamentet for sportslig fremgang var lagt.

Major Frank Buckley, innovator, krakiler og stifinder, døde i 1964, 82 år gammel.