Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League dropper flere markante tiltag næste sæson

Af Morten Bruun Jørgensen
25.04.2024 Kl. 20:39

Sæt et kryds i kalenderen tirsdag den 18. juni. 

For her løfter Premier League sløret for det fulde kampprogram for 2024/25-sæsonen, og det sker præcis klokken 10.00. 

Det har Premier League torsdag annonceret på sin hjemmeside. Og der er kommet flere interessante nyheder ud.

Alle datoer for de 380 kampe vil blive annonceret – efterfølgende kan kampene naturligvis blive rykket rundt på af forskellige årsager.

Sæsonen kommer til at bestå af 33 runder i weekender, fire runder i midtugen og en enkelt, når der er helligdag i Storbritannien. 

Den 17. august vil sæsonen blive skudt i gang – og det sker præcis 90 dage efter, at den nuværende sæson er afsluttet. 

Sidste spillerunde i 2024/25-sæsonen vil blive programsat til den 25. maj 2025. Her vil alle kampe som vanligt blive spillet samtidig. 

I år vil der i modsætning til i 2023 ikke blive spillet en Premier League-kamp den 24. december. Sidste år spillede Chelsea og Wolverhampton den dag, og det skabte en del debat i England, hvorvidt det var en god idé.

Derudover vil alle hold være sikret lidt mere hvile henover den travle juleperiode. Ingen klubber vil således vil således spille to kampe inden for 60 timer. 

Samtidig byder sæsonen heller ikke på en vinterpause. Det er sket med begrundelse i, at sæsonen starter senere end normalt efter EM-slutrunden i Tyskland. 

Det giver spillerne mere tid til at hvile efter slutrunden. 

Læs også: Solskjær skal til jobsamtale

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce