Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD kårer: Sæsonens tre værste signings

Af Jeppe Augustsen
18.05.2024 Kl. 10:50

Sæsonen nærmer sig sin ender, og det er dermed tid til at gøre status.

I sæsonens to transfervinduer er der blevet brugt milliarder af kroner hos de 20 Premier League-klubber.

Nogle spillere har levet op til deres forventninger og prisskilt, men det er bestemt ikke alle.

I den forbindelse har vi på redaktionen vurderet sæsonens signings og hver især givet vores bud på de dårligste af slagsen.

Her har vi dog ikke inkluderet de spillere, som stort set ikke har været i spil grundet skader eller andet. Vi har derfor ikke inkluderet spillere som Romeo Lavia eller Sandro Tonali.

Morten Bruun Jørgsensens bud på sæsonens tre dårligste signings

Sofyan Amrabat (Fra Fiorentina til Manchester United på leje)

Han blev kun lejet i Fiorentina, der dog samtidig fik en god lejesum for ham, men hold fast hvor har han været undervældende. Det har været meget få gode præstationer, han har leveret.

Beto (Fra Udinese til Everton)

Knap 200 millioner kroner kostede han. Han har scoret tre mål i 29 kampe og ikke engang slået til, mens Dominic Calvert-Lewin har været skadet. Det har været et fejlkøb fra Evertons side.

Ibrahim Sangaré (Fra PSV Eindhoven til Nottingham Forest)

Nottingham Forests dyreste indkøb sidste sommer, men han har været utrolig ringe. Det er kun blevet til 16 kampe, og det har været tydeligt, at han ikke har niveau til Premier League.

Emil Plovgaards bud på sæsonens tre dårligste signings

Moises Caicedo (Fra Brighton til Chelsea)

På PLBOLD.DK var der nok at skrive om i sommeren 2023, hvor transfersagaen om ecudorianske Moises Caicedo fyldte en hel del. Skulle han til Liverpool eller Chelsea? Det var det helt store spørgsmål, men han endte som bekendt hos Chelsea.

The Blues smadrede den britiske transferrekord, da man tilsyneladende mente, at han var en milliard kroner værd. At dømme ud fra hans første sæson har ledelsen i Chelsea taget gevaldigt fejl, og hvis han ikke opper sig gevaldigt i de kommende sæsoner, må hans ophold i Chelsea betegnes som en fiasko. Han har forbedret sig mod slutningen af sæsonen, men ikke i nærheden af nok til at retfærdiggøre det kolossale prisskilt.

Mason Mount (Fra Chelsea til Manchester United)

Hvad er planen for Mason Mount? Erik ten Hag ved det forhåbentlig, men for omverdenen kan det være mere end almindelig svært at svare på. Mounts markedsværdi er faldet med en tredjedel efter en sæson, hvor han har været skadet, men i de 14 Premier League-kampe, han dog trods alt har fået, har hans indflydelse været minimal.

André Onana (Fra Inter til Manchester United)

Manchester United lod David de Gea forlade klubben. I stedet hentede man André Onana i Inter for 380 millioner kroner efter ønske fra Erik ten Hag. Onana har ad flere omgange kostet dyrt for De Røde Djævle, men måske har han, ligesom De Gea, brug for tid til at falde til.

Jeppe Augustsens bud på sæsonens tre dårligste signings

James Trafford (Fra Manchester City til Burnley)

Som oprykker til Premier League skal man virkelig tænke sig godt om, når man bruger en stor luns af budgettet på en spiller, og det var tilfældet med James Trafford.

Jeg er med på, at han er en ung målmand og kan sagtens blive god i fremtiden, men det har bestemt ikke været godt i denne sæson, hvor han har kostet dyrebare point for Kompany & Co – 62 mål i 28 kampe lukkede han ind.

Det var nok også derfor, at Kompany skiftede førstemålmand i den sidste og afgørende del af sæsonen. Det var bare for sent.

Mason Mount (Fra Chelsea til Manchester United)

Jeg elskede Mason Mount i Chelsea og troede faktisk, at han ville få en stor rolle for De Røde Djævle. Sådan er det ikke godt.

Han har været plaget af skader, men han har alligevel haft sine muligheder for at sætte sit præg på holdet, og det har han bare ikke gjort. Manchester United skal håbe, at han løfter niveauet – og får færre skader – i næste sæson, for ellers ligner det et stort flopkøb.

Matt Turner (Fra Arsenal til Nottingham Forest)

Ja, endnu en målmand på listen, og det bliver Matt Turner. Hold da op, hvor har han været elendig for Nottingham Forest.

Det var ikke den dyreste signing af Nottingham Forest, men det har også været til at se. Store personlige fejl, som har været med til at koste point, og enorm usikkerhed i feltet, som bare har smittet af i resten af defensiven.

Fuldt forståeligt, at han ikke vogtede målet de sidste 15 kampe af sæsonen.

Læs også: Bo Henriksen og Mainz har aftale med Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce