Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På vej til United? Tuchel sætter ord på fremtiden

Af Jeppe Augustsen
08.05.2024 Kl. 13:49

Thomas Tuchel kan muligvis være på vej tilbage til Premier League med Manchester United som destination.

I aften skal han forsøge at føre Bayern München i Champions League-finalen, når de spiller det andet semifinaleopgør mod Real Madrid.

Tidligere på året blev det meldt ud, at han ikke fortsætter i den tyske klub efter denne sæson, og en Champions League-triumf vil ikke kunne ændre på det.

Det fortæller tyskeren i dag på et pressemøde.

– Det er meget, meget, meget usandsynligt, at jeg bliver i Bayern München. Vi traf denne beslutning, og der er en pagt, som vi ikke sår tvivl om. Initiativet kom fra klubben, og det er fint med mig, siger Thomas Tuchel til TNT Sports.

Det er også blevet meldt, at han har meddelt Manchester United, at han er klar til at tage jobbet på Old Trafford.

På pressemødet blev han spurgt, om han gerne vil tilbage til Premier League, hvortil han svarede:

– Jeg vil helst ikke svare på det… Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elskede det i Chelsea. Jeg elskede England, og jeg elskede Premier League.

– Jeg havde en meget, meget speciel tid i England, lød det fra Thomas Tuchel.

Læs også: Bendtner i chok over United-spiller: Ligner en Serie B-spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce