Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu sker der noget: Højbjerg-exit rykker tættere på

Af Emil Plovgaard
10.05.2024 Kl. 09:43

Pierre-Emile Højbjerg har skiftet agent.

Og det betyder som regel, at der er noget i gære.

Højbjerg har tilbragt fire år hos Tottenham siden skiftet fra Southampton i sommeren 2020.

Siden da har Højbjerg mestendels været fast starter under skiftende managere i Tottenham, hvor det er blevet til i alt 181 kampe på tværs af alle turneringer.

Det er Football Insider, der har udgivet beretningen om, at Højbjerg har skiftet agent.

Den danske midtbanespiller røg ud i kulden, da australske Ange Postecoglou overtog roret hos Spurs, hvor han i stedet har uddelegeret ansvaret til Yves Bissouma og Pape Sarr.

Højbjerg er efter sigende blevet meget frustreret over den sporadiske spilletid, og tidligere er han blevet sat i forbindelse med et skifte til AC Milan.

Danskeren har angiveligt fået grønt lys til at forlade klubben, så Tottenham i stedet kan få plads til at hente Conor Gallagher.

I alt skulle tre italienske klubber i form af AC Milan, Juventus og Napoli lure på danskeren.

Danskerens kontrakt udløber i sommeren 2025, så det er ikke alverden, Spurs kan hente hjem ved en overgangssum, men det er tidligere kommet frem, at klubben vil acceptere et bud på 173 millioner kroner.

Læs også: Vanvid: Dortmund tjener flere penge ved at TABE CL-finalen

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce