
Nicklas Bendtner reagerer på opsigelse
Det vakte stor opsigt, da en opsigelse ramte fodboldverdenen torsdag aften, og det blev Nicklas Bendtner bedt om at forholde sig til.
For efter Champions League-kampen mellem Fenerbahce og Roma valgte det tyrkiske storholds træner at sige op på pressemødet.
Bekymrede Liverpool-fans: Nu er der nyt om Bradley Barcola
– Jeg har sagt op denne aften. Jeg har truffet min beslutning for at bane vejen for klubben. Jeg sagde op på et tidspunkt, hvor vejen er ryddet, og jeg har ingen intention om nogensinde at vende retur, sagde Ismail Kartal efter sin opsigelse.
Senere torsdag aften kom Fenerbahces præsident Aziz Yildirum med en ekstraordinær udtalelse, hvor han på klubbens hjemmeside slog fast, at Ismail Kartal ville fortsætte.
– Ismail Kartal har ikke behov for at sige, at han vil fortsætte. Jeg er hans chef, og jeg sagde, at han fortsætter. Det er dét, lød det fra præsidenten.
Nicklas Bendtner reagerer på nyheden
Nyheden nåede også at ramme Viaplay-studiet i nedtakten torsdag aften, og her var den nye Viaplay-ekspert Nicklas Bendtner chokeret.
– Det virker fuldstændig uvirkeligt. Man gad godt at vide, hvad der ligger bag, sagde Nicklas Bendtner i studiet hos Viaplay torsdag aften.
– Det er meget, meget sjældent, at man hører om noget så spontant og sindssygt på samme tid i september efter, at der er spillet meget, meget få kampe. Det virker rigtig vildt.



















