Annonce
Annonce

Morten Bruun langer ud efter Manchester United

12.11.2026 Kl. 13:07

Morten Bruun har aldrig lagt skjul på, at han holder med Manchester United, og derfor har han også en holdning til fyringen af Michael Carrick. 

Fodboldeksperten dækkede gennem en årrække Premier League, og han følger stadig også med, selvom han nu beskæftiger sig med Superligaen og landsholdet i sit daglige virke hos TV 2. 

Ikke kun dårlige resultater: Derfor er Michael Carrick blevet fyret

Ikke længe efter torsdagens fyring af Michael Carrick dukkede der derfor en reaktion fra Morten Bruun op.

Morten Bruun reagerer på Carrick-fyring

– Jeg sukker jo bare og konstaterer, at United er den mest kriseramte klub på jorden. Jeg tror, jeg snakker på vegne af mange, når jeg siger: ”Hvad skal det nytte?”. Jeg føler bare sådan en stor opgivenhed.

– Jeg synes virkelig, det er den mest kriseramte klub på jordkloden. Det er den sværeste opgave i hele verden, som den nye træner giver sig i kast med. Det er helt vildt, at de ligger under nedrykningsstregen, siger han til TV 2 Sport. 

En ting stikker ud ved Manchester Uniteds udmelding om Carrick-fyring

Fyringen af Michael Carrick koster efter sigende klubben omtrent 45 millioner kroner. Foruden cheftræneren er også Steve Holland, Jonathan Woodgate og Jonny Evans blevet sendt ud af vagten. 

Forventningen er nu, at Mauricio Pochettino overtager jobbet i den engelske storklub. Hans første opgave bliver en Premier League-kamp mod Liverpool den 22. november. 

Først skal han dog stå i spidsen for USA i de kommende to landskampe. 

Nyheder

Annonce
Annonce