Annonce
Annonce

Storklub drømmer om at hente Kevin De Bruyne

12.11.2026 Kl. 10:34

I løbet af de seneste 15 år har Kevin De Bruyne været en af de bedste midtbanespillere i verden, og belgieren er ikke færdig endnu. 

Til daglig spiller han for den italienske storklub Napoli. Her har han dog kontraktudløb efter denne sæson. Og det er ikke givet, at han fortsætter i klubben. 

Lige nu er han i gang med sin anden sæson i Serie A-klubben efter et skifte fra Manchester City. Hos Napoli har han været en stor profil. 

Du kan se vores bud på, hvordan Portugal og Danmark stiller op til lørdagens Nations League-kamp lige her

Dermed viser han også, at han fortsat holder et højt niveau, selvom han er blevet 35 år. Når kontrakten udløber hos Napoli, vil han akkurat være fyldt 36 år. 

De Bruyne på blokken i mesterklub

Det lader dog ikke til at skræmme den hollandske mesterklub PSV Eindhoven. Klubben er ifølge Eindhovens Dagblad og Voetbal International meget interesseret i belgieren. 

Samtidig lyder meldingen også, at PSV Eindhoven ikke har tænkt sig at vente til De Bruynes kontraktudløb. Allerede i det kommende transfervindue i januar vil klubben således gerne hente midtbanespilleren. 

Det vil formentlig kræve, at han bliver købt ud af kontrakten med den italienske storklub. Hvor meget det vil koste, er der ingen meldinger om på nuværende tidspunkt. 

I skrivende stund er PSV Eindhoven nummer et i Eresdivisie. Klubben er dog slet ikke så suveræn som i den seneste sæson. 

Lige nu har PSV Eindhoven 26 point efter 12 runder. Det er ét point mere end Feyenoord og Ajax. Dernæst følger Twente, som er to point efter. AZ Alkmaar er nummer fem med 23 point. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce