
Manchester United bekræfter fyring af Michael Carrick
Så gik den ikke længere for Michael Carrick, som er blevet fyret i jobbet som cheftræner for Manchester United. Det har klubben bekræftet.
Den engelske storklub har fået en katastrofal start på 2026/27-sæsonen, og det har fået en konsekvens. Englænderen har således fået sparket af den sportslige ledelse.
Sådan foregik beslutningen om fyring
I løbet af de seneste dage har der været mange skriverier om emnet. I løbet af onsdagen virkede det til, at den endelig beslutning var blevet truffet.
Her havde sportsdirektør Jason Wilcox og administrerende direktør Omar Berrada befundet sig i Monaco ifølge flere medier for at diskutere situationen.
Ikke kun dårlige resultater: Derfor er Michael Carrick blevet fyret
I sidste ende kom de frem til, at der skulle ske noget nyt. Michael Carrick havde blot hentet én sejr i de første ti Premier League-runder. Det har også ført til, at De Røde Djævle aktuelt er under nedrykningsstregen.
Hvad opnåede Carrick i United?
Han blev ansat som midlertidig cheftræner i januar, da Rúben Amorim blev fyret. Efterfølgende hentede han 2,25 point pr. kamp sæsonen ud. Det gav klubben en tredjeplads i Premier League.
Den sportslige ledelse mente derefter, at han fortjente jobbet på permanent basis. Derfor fik han en toårig kontrakt.
Nu har klubben så valgt at fyre ham. Det betyder også, at den engelske storklub skal betale ham en kompensation.
Samtidig er forventningen, at Mauricio Pochettino bliver ansat som ny cheftræner efter, at Michael Carrick er blevet fyret.

















