Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højlund får konkurrence: Scorede kun seks mål

Af Morten Jørgensen
19.06.2025 Kl. 09:14

Rasmus Højlund kan nu se frem til at få konkurrence fra en spiller, der scorede færre mål end danskeren i seneste sæson. 

10 mål i 52 kampe blev det til for Rasmus Højlund i Manchester United-trøjen i løbet af 2024/25-sæsonen, og det er naturligvis ikke nok. 

Derfor er det lige nu også meget uvist, hvorvidt han fortsætter i den engelske storklub, som er åben for at sælge ham. 

Derfor kunne transferjournalisten Fabrizio Romano også berette, at der lige nu pågår forhandlinger mellem Inter og Manchester United vedrørende danskeren. 

Rasmus Højlund er dog ikke den eneste angriber, som Champions League-finalisten har kig på lige nu. 

For ifølge Fabrizio Romano er det nemlig også Inters plan at gøre fremskridt i forhandlingerne med den 21-årige angriber Yoan Bonny

Inter har allerede forhandlet med Parma gennem et stykke tid, og der er stadig ikke kommet noget på plads, men klubberne er kommet nærmere hinanden i forhold til en pris. 

Yoan Bonny siges at være opsat på at skifte til Inter efter at have tilbragt de seneste fire sæsoner hos Parma. 

Den franske U21-landsholdsspiller er stor og stærk, men i den forgangne sæson nettede han blot seks gange i 38 kampe.  

Hvorvidt Inter vil købe både Rasmus Højlund og Yoan Bonny melder historien ikke noget om, men et køb af Bonny kan potentielt ødelægge et skifte til Inter for danskeren.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce