Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Højbjerg-farvel? Tottenham vil hente tre store signings

Af Emil Plovgaard
08.05.2024 Kl. 17:20

Tottenham brugte godt 1,7 milliarder kroner på nye signings sidste sommer.

Noget tyder på, at klubben fra det nordlige London endnu en gang inviterer os alle med til en regulær forbrugsfest.

Således ønsker Tottenham at give klubbens australske manager, Ange Postecoglou, de bedste forudsætninger for succes, og man ønsker således at erhverve tre nøglesignings til positionerne midtstopper, central midtbanespiller og angriber.

Samtidig kan Richarlison og Yves Bissouma blive solgt, skriver The Times.

I alt kan syv spillere forlade klubben til sommer, lyder det.

Foruden Richarlison og Bissouma, drejer det sig om Pierre-Emile Højbjerg, Emerson Royal, Giovani Lo Celso, Ryan Sessegnon og Bryan Gil.

Derudover er der endnu ikke truffet nogen beslutning angående lejesvenden Timo Werner. Spurs kan købe ham fri af kontrakten for 119 millioner kroner, men det skal ske inden EM-slutrunden skydes i gang fredag den 14. juni.

Werner har bidraget med offensive kræfter i anden halvdel af sæsonen i særdeleshed, men Tottenham ønsker at udforske markedet i forhold til andre, offensive signings, før man tager stilling til, om aftalen skal gøres permanent.

Desuden ventes det, at Alejo Véliz lejes ud igen efter et skuffende ophold hos Sevilla, for hvem han blot står noteret for fire kampe siden januar.

Tottenham glipper efter alt at dømme kvalifikation til næste sæsons Champions League, da man er syv point efter Aston Villa.

Klubben ligger dog godt til i forhold til at kvalificere sig til den kommende sæsons Europa League.

I de sidste tre kampe af Premier League-sæsonen venter der opgør mod Burnley, Manchester City og Sheffield United.

Læs også: Florian Wirtz i kæmpe skifte?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce