HERE WE GO: Chelsea har stor signing på plads
Fabrizio Romano er kommet med tre famøse ord: ‘HERE WE GO’.
Chelsea har efter sigende fået lukket en handel, der sender Samu Omorodion fra Atletico Madrid til Stamford Bridge.
Dermed er endnu et nyt ansigt på vej til The Blues.
Tidligere har der været meldinger om, at Atletico Madrid vil kræve over 500 millioner kroner for den 20-årige angriber, men Chelsea køber ham for et lavere beløb.
HERE WE GO: Brighton laver endnu en fantastisk transfer
Ifølge Fabrizio Romano er Chelsea og Atletico Madrid blevet enige om en pris på £35 millioner, der svarer til 300 millioner kroner.
Transferjournalisten melder også, at Samu Omorodion vil underskrive en syvårig kontrakt med The Blues, og meldingen er den samme hos The Athletic, som kan tilføje, at der vil være en option i kontrakten på yderligere et år.
Men først skal han lige bestå det obligatoriske lægetjek, der vil finde sted inden for de kommende dage.
Ifølge Fabrizio Romano forsøgte flere klubber at kapre en transfer for næsen af Chelsea, men uden held. En af klubberne var Leverkusen.
Samu Omorodion blev i den forgangne sæson noteret for ni kasser i 35 La Liga-kampe, hvor han var udlejet til Alaves.
Chelsea har indtil videre hentet flere spillere til Stamford Bridge i dette transfervindue. Det gælder Tosin Adarabioyo, Omari Kellyman, Marc Guiu, Kiernan Dewsbury-Hall, Renato Veiga, Caleb Wiley og Filip Jørgensen.
Forklaring: Premier League ændrer ‘handsregel’