
Harry Kane skriver Champions League-historie i storsejr
Den engelske landsholdsanfører Harry Kane fortsætter med at score mål på samlebånd for Bayern München, og torsdag blev han historisk.
Det tyske storhold havde på hjemmebane ingen problemer med at besejre Bodø/Glimt med 5-0 i Champions League-ligafasen.
Vilde scener: Nicklas Bendtner reagerer på chokerende opsigelse
Jamal Musiala åbnede scoringskontoen efter 47 minutter, og derefter gik det stærkt. Harry Kane, Alphonso Davies og to gange Michael Olise kom på tavlen før slutfløjt.
Historisk bedrift af Harry Kane
Med sin scoring nåede Harry Kane op på 55 mål i 71 Champions League-kampe. Det er ifølge BBC kun Erling Haaland og Ruud van Nistelrooy, som har brugt færre kampe i turneringen til at score 55 mål.
Erling Haaland gjorde det på blot 49 kampe, mens Ruud van Nistelrooy skulle bruge 70 kampe på det.
Samtidig har den engelske angriber nu spillet 39 europæiske kampe for Bayern München, hvor han har nettet 34 gange i alt.
Frontløberen blev også kåret til kampens spiller af læserne hos BBC, der valgte ham foran Michael Olise og Jamal Musiala.



















