Dario Gradi er en særdeles sær skæbne i engelsk fodbolds nyere historie. 

Han blev født i Milano i 1941. Han havde en italiensk far og en britisk mor. Faren døde under krigen og ved dens ophør flyttede moren tilbage til England med den lille Dario og bosatte sig i London. Den tidlige barndom i Italien må have været et mareridt. Midt i det norditalienske kaos af stridigheder mellem kommunistiske og fascistiske fraktioner, med en mor der var udlænding, og en fraværende far. 

Opvæksten i England har garanteret heller ikke været uproblematisk. Storbritanniens økonomi var i knæ i efterkrigsårene. Nationens gæld var astronomisk og hverdagen præget af arbejdsløshed, fattigdom, rationering og sociale spændinger. En lille ”indvandrerdreng” med et sydlandsk navn har givetvis ikke haft det nemt. 

Den bedste talentudvikler i England

Knægten var en lovende forsvarsspiller, men han var mest fokuseret på at uddanne sig til lærer, hvorfor han udelukkende spillede som amatør i bl.a. Sutton United og opnåede en amatørlandskamp. Dario viste tidligt tæft for at coache ungdomsspillere, og i 1971 blev han ansat i det engelske fodboldforbund som regional coach. Det førte til jobbet som assisterende manager i Chelsea, med særligt ansvar for talentudvikling og scouting. Han var på det tidspunkt kun 29.

Siden fik Gradi chancen som manager i Wimbledon i 1978, en mulighed som han udnyttede med stor succes. To sæsoner på Plough Lane gav en oprykning og en nedrykning, men der var bred enighed om, at Dario efterlod sig et markant professionelt aftryk i en klub, der på den tid kun lige var et skridt over ”søndagsfodbold” på et nedslidt og diminutivt stadionanlæg og med træningsfaciliteter i en offentlig park. 

I 1981 ”avancerede” han til 1. divisionsklubben Crystal Palace, der på det tidspunkt var i store sportslige vanskeligheder efter at Terry Venables var smuttet til QPR. Tiden på Selhurst Park blev en skuffelse, idet Gradi ikke kunne vende den synkende skude, og det stod klart at han måtte tage et sportsligt skridt tilbage. Det blev Crewes Alexandras chance, og de næste 28 år (!) var Gradi en populær chef på Gresty Park.

Lang epoke i Crewe

Det er ikke for meget sagt, at italiensk-englænderen transformerede Crewe. I starten af 1980’erne var klubben fast inventar i bunden af 4. division, som et af de dårligste hold i professionel engelsk fodbold overhovedet. Flere gange havde man måttet ansøge forbundet om tilladelse til fortsat licens, efter at være sluttet allersidst. 

Gradi lagde fra starten stor vægt på sine egne forcer: Talentudvikling og scouting. Han systematiserede et ungdomsakademi i klubben og engagerede sig personligt med en imponerende tilstedeværelse og energi. Samtidig udnyttede han sit gode øje for talenter, typisk unge spillere der var kasseret i større klubber, men som havde potentiale. Under Gradi opfostrede Crewe en veritabel bunke af unge kvalitetsspillere, hvilket gjorde klubben til en af de mest profilerede baser for talentudvikling i England. 

Folk som David Platt, Geoff Thomas, Danny Murphy, Robbie Savage, Neil Lennon og Billy Jones havde deres udgangspunkt hos The Railwaymen. 

Crewe fik da også sportslig fremgang i divisionerne, og var på et tidspunkt helt oppe i den næstbedste række. 

I 2009 stoppede Gradi endegyldigt som manager, efter et par comebacks, og helligede sig arbejdet som direktør i Crewe. Han blev optaget i engelsk fodbolds Hall of Fame og modtog den fornemme MBE-adling. En gade i Crewe blev opkaldt efter ham. Men så krakelerede facaden. 

Skandalen

I november 2016 eksploderede en sag om sexmisbrug af unge drenge i Crewes talentregi i de britiske medier. En træner ved navn Benny Bennell havde angiveligt i årevis udnyttet sin status og ansættelse i klubbens akademi til at misbruge en lang række mindreårige drenge. Hvad vidste Gradi? Og var han medvirkende til disse modbydeligheder?

Midt i det hele dukkede en sag fra Chelsea FC op, helt tilbage fra den tid i starten af 1970’erne, hvor Gradi var talentansvarlig. En coach ved navn Eddie Heath havde forgrebet sig på de mindreårige ”lærlinge”. Gradi blev beskyldt for at have forsøgt på at feje sagen ind under gulvtæppet. 

En række tidligere Crewespillere stod frem som en slags karaktervidner og forsvarede deres tidligere chef. Men anklagerne ville ikke dø hen. Nogle af overgrebene havde angiveligt fundet sted i Gradis hjem, og medierne berettede om en computer, der blev forsøgt slettet for pornografisk materiale.

Der var ingen beviser for, at Dario personligt havde forulempet nogen. Han nægtede ethvert kendskab til Bennells forbrydelser. Men overgrebene var foregået under hans ansvarsområde, og fodboldforbundet vurderede, at han havde ikke gjort tilstrækkeligt for at beskytte de unge spillere der var i hans varetægt. 

Gradi blev udelukket for al fodbold for bestandigt, og alle hædersbevisninger blev taget fra ham. Han er således den eneste fodboldpersonlighed, der er blevet slettet fra Hall of Fame.