Groteske scener: Darwin Núñez i slagsmål med fans
Vanvittige scener fandt sted i nat.
I Copa America-semifinalen mellem Colombia og Uruguay endte det i voldeligt sammenstød mellem fans, hvor spillerne også var involveret, særligt Darwin Nunez.
Colombia vandt 1-0 over Uruguay, og efter kampen udbrød der slåskamp.
Videoer florerer på de sociale medier, hvor man kan se Liverpool-angriberen være i slagsmål med colombianske fans.
Udover Darwin Nunez var også Uruguays anfører, Jose Gimenez, også involveret i sammenstødet mod de colombianske fans.
På en af videoerne fra lægterne kan man se, at en colombiansk fan slå Darwin Nunez i hovedet.
Se videoerne nedenfor:
Jose Gimenez var efterfølgende ude at fortælle, at det var nogle fulde colombianske fans, der var skyld i, at spillerne løb op på lægterne.
– Vores familier er på tribunerne. Der er nyfødte babyer. Det var en katastrofe. Vores familier var i fare. Der var intet politi, og vi var nødt til at forsvare vores familier.
– Vi var nødt til at skynde os op på tribunerne for at få vores kæreste og nyfødte babyer væk.
– Det var to eller tre fulde personer, der har fået for meget at drikke, som var skyld i det, sagde Gimenez til ESPN.
Ifølge medier i Sydamerika opstod der tumult mellem de to fangrupperinger i den sektion, hvor spillernes familier befandt sig, og det fik spillerne til at reagere.
Der gik dog et stykke tid, før politiet blev involveret. Se billeder nedenfor:


Colombia skal møde Argentina i Copa America-finalen, der sikrede sig en billet efter en sejr over Canada.