Fyret i Premier League - nu er han meget overraskende tilbage
Det har bestemt ikke ligget i kortene, at Gary O’Neil skulle vende tilbage til Premier League denne sommer, men det er nu en realitet.
Han er tidligere blevet fyret i både Bournemouth og Wolverhampton, hvor han hverken havde succes i den ene eller den anden klub.
Samtidig blev han tidligere på året ansat som afløser for Liam Rosenior i Strasbourg, da Chelsea snuppede englænderen som erstatning for Enzo Maresca.
Derfor er Lionel Messi verdens bedste fodboldspiller nogensinde
Det er kun blevet til et halvt års tid i den franske klub, for nu er Gary O’Neil blevet købt ud af kontrakten med den franske klub, og han vender i stedet retur til Premier League.
Stor overraskelse
Det kommer formentlig som en stor overraskelse for mange, at han nu er blevet valgt som manden, der skal føre oprykkerne fra Ipswich videre.
Premier League-mandskabet har tidligere i dag præsenteret Gary O’Neil på en treårig kontrakt.
– Det er en ære at blive træner for klubben. Jeg har fulgt klubbens udvikling over de seneste år, og jeg er spændt på muligheden for at kunne stå i spidsen for Ipswich i Premier League.
– Der er en stærk vision og udvikling i klubben gennem de seneste år, og jeg er fuldt ud klar over det ansvar, som det medfølger, siger Gary O’Neil.
Tidligere på sommeren sagde succestræneren Kieran McKenna op i Ipswich for at kunne tilbringe mere tid sammen med sin familie.



















