Cristiano Ronaldo lukker munden på kritikerne
Cristiano Ronaldo blev udsat for enormt meget kritik efter Portugals første VM-kamp mod DR Congo, men tirsdag svarede han tilbage.
Der var blot spillet seks minutter af kampen mellem Portugal og Usbekistan, da Cristiano Ronaldo fik stort set hele stadion til at gå amok.
FIFA vil lave drastisk regelændring midt under VM-slutrunden
Den portugisiske legende bragte Portugal foran med 1-0, og dermed han scoret efter en skuffende første kamp. Med scoringen fik han også lukket munden på de mange kritikere.
– Jeg har hørt mange jubelbrøl til VM, men jeg har ikke hørt et, der har været så højt som det her, sagde fodboldekspert Mikkel Bischoff i kommenteringen hos DR 1.
Den tidlige scoring til Portugal må også være en lettelse for det stjernespækkede mandskab, som fik en undervældende start på slutrunden, da det kun blev til uafgjort mod DR Congo.
Alexander Lind skifter klub og slår transferrekord
I den første del af VM-slutrunden har Cristiano Ronaldo kunne se, hvordan Lionel Messi har scoret mål på samlebånd, mens også stjerner som Erling Haaland og Kylian Mbappé er kommet flyvende fra start.
Nu kan den portugisiske stjerne så også glæde sig over, at han har fået gang i målscoringen ved denne VM-slutrunde.



















