
Donald Trump får særlig rolle til VM-finalen
Den amerikanske præsident Donald Trump kommer til at få en særlig rolle i forbindelse med VM-finalen den 19. juli i New Jersey. Det har FIFA-præsident Gianni Infantino nu bekræftet.
FIFA ændrer således i sine protokoller til årets VM-finale, hvor Donald Trump og Gianni Infantino i fællesskab vil overrække trofæet til anføreren for det vindende mandskab.
FIFA vil lave drastisk regelændring midt under VM-slutrunden
Under de seneste to verdensmesterskaber har det været Gianni Infantino alene, som har overrakt trofæet til den pågældende anfører.
– Vi vil sammen med præsidenten nyde finalen og give trofæet sammen til vinderen. Vi er sammen hele tiden, fortæller Gianni Infantino til Fox & Friends ifølge ESPN.
Donald Trump løb med opmærksomheden
Det er mindre end et år siden, at den amerikanske præsident stjal al opmærksomheden, da Chelsea vandt VM for klubhold med en overbevisende finalesejr mod Paris Saint-Germain.
Alexander Lind skifter klub og slår transferrekord
Donald Trump overrakte i fællesskab med Gianni Infantino trofæet til Chelsea-anfører Reece James, og derefter blev amerikaneren stående, selvom FIFA-præsidenten vinkede ham væk.
Det førte til akavede scener, hvor Chelsea-spillerne kiggede måbende til, mens verdens mægtigste mand blev en del af fejringen af titlen.
Nu kan det ske igen til VM-slutrunden om knap fire uger.



















