Ebbe Sand fylder i dag 54.

I maj 1991 skrev Djurslands Tidende en notits om det lokale Hadsunds serie 2 mandskabs sejr over Viking Als:

”Et af de få opløftende momenter i naboopgøret mellem Hadsund og Als var – i hvert fald hvis man ser det fra Hadsunds side – det enkelte mål der gav sejren. Hadsunds Mogens Borch sendte bolden ind foran mål, hvor Ebbe Sand strøg til tops mellem venner og fjender og dirigerede bolden i nettet med hovedet”.

På det tidspunkt var der ikke meget i sol, måne og stjerner der tydede på at målscoreren i seriekampen i Hadsund 10 år senere skulle blive en af verdens dygtigste angribere.

Sand fyldte 19 år et par måneder senere, og normalt ville det være for sent at tage springet til topfodbold på det tidspunkt, for der er grænser for hvor meget man kan udvikle på en 19-årig uden nogen som helst erfaring eller baggrund i elitefodbold. Men springet var ikke desto mindre hvad Ebbe Sand tog.

Han og broren Peter skulle til København for at læse på DTU i Lyngby, og selv om det havde været mere oplagt at søge til en klub i for eksempel 2. division, så brødrene valgte ganske opportunistisk at prøve lykken Danmarks vel på det tidspunkt største klub – og i alt fald den stærkeste talentfabrik – Brøndby IF. Peter Sand fik aldrig chancen, men opnåede dog en særdeles pæn divisionskarriere. Anderledes forholdt det sig med Ebbe.

Lang vej til det store gennembrud

Til at begynde med blev den lidt akavede og langlemmede jyde set som en mulig offensiv midtbanespiller, men der var lang vej til førsteholdet. I de første tre år på Vestegnen spillede Sand blot 13 Superligakampe.

Læretiden var lang og møjsommelig. Men Sand var målrettet og hårdtarbejdende, og efterhånden gik det op for Ebbe Skovdahl og co., at der var en usleben diamant gemt i Hadsunddrengen, hvis han fik spilletid i angrebet. Konkurrencen var skrap, for Brøndby rådede over Peter Møller, Bo Hansen og Ruben Bagger foruden Sand, men i 1996 tordnede sidstnævnte frem på scenen med 12 ligascoringer.

Brøndby blev danske mestre og slog Karlsruher SC ud i UEFA Cup turneringen med en choksejr på 5-0 på udebane, efter at have tabt det første opgør i Brøndby med 1-3.

Året efter lagde yderligere et dansk mesterskab til Sands portefølje og i 1998 var han fuldkommen ustoppelig. Med 28 ligamål blev Sand klar topscorer og BIF vandt både mesterskab og pokal. I Landspokalfinalen slog Brøndby ovenikøbet rivalerne fra FC København med 4-1, på mål af Bo Hansen, Ebbe Sand, midtbanegeneralen Jesper Thygesen og hjemvendte Bent Christensen.

Ebbe Sand blev kåret til Årets Spiller i dansk fodbold med en klar margin ned til Michael Laudrup og Thomas Helveg. Succesen blev fulgt op med en landsholdsudtagelse til VM i Frankrig, hvor Sand pludselig konkurrerede om en plads i Bo Johanssons startellever.

”Kvik-Sand”, som Brøndbytilhængerne døbte ham, blev fast mand på landsholdet i 1999, hvor han scorede i tre kampe i træk mod Kroatien, Italien og Sydafrika. Det blev til 19 mål i Superligaen, og det stod klart at BIF ikke længere kunne holde på ham. I sommeren 1999 købte Schalke 04 den da 27-årige dansker for cirka 35 millioner kroner.

Topscorer i Bundesligaen

De kongeblå fra Gelsenkirchen er en helt særlig klub. Den er uden tvivl en af Tysklands mest populære, og publikum på Veltins Arena er givetvis et af de mest medlevende og talstærke i Bundesligaen.

Alligevel har denne massive klub aldrig vundet Bundesligaen. Det sidste tyske mesterskab for Schalke ligger tilbage i 1958, inden Bundesligaen blev stiftet. Det har afstedkommet en følelse af at der hviler en forbandelse over klubben blandt fansene.

Efter en rigtig fin første sæson med 14 ligamål, tog Sand og Schalke afsæt til den store forløsning; tysk fodbolds næsten enevældige FC Bayern München skulle stødes af tronen.

2001 var på mange måder Ebbe Sands år! Han fik hvad man nu til dags kalder en megastor sæson. Med 22 scoringer blev han endda samlet topscorer i Bundesligaen, en ære ingen dansk spiller før eller siden har opnået.

Schalkes hollandske træner Huub Stevens havde samlet et vindermandskab. På midtbanen blev spillet mesterligt orkestreret af den elegante Andreas Möller, og i frontlinjen lukrerede Sand på sin belgiske makker, Emile Mpenzas fysiske styrke.

Sæsonen blev et ubønhørligt tæt kapløb mellem Bayern München og Schalke 04. På sidste spilledag var Schalke et point efter, men Bayern havde en svær udekamp i Hamburg. De kongeblå vandt deres opgør med 5-3 over Unterhaching efter at have været bagud med 0-2. Ebbe Sand scorede i sidste minut og cementerede de tre points. Så brød jubelen ud på Park Stadion.

Stadionspeakeren forkyndte at det stod uafgjort i Hamburg, og dermed var Schalke mestre. Alle – inklusive spillerne – troede at guldet var hjemme og forbandelsen brudt, da det gik op for folk at opgøret på Volks Park stadig var i gang.

I det fjerde minuts overtid scorede svenskeren Patrik Andersson på et direkte frispark og sendte mesterskabstrofæet til München. Skuffelsen var monumental. Sorg er nok en noget mere rammende term.

Sådan en nedtur kan være vanskelig at komme sig ovenpå. Men Schalkespillerne hev sig op ved nakkehårene og vandt pokalfinalen over Union Berlin.

Gigantisk popularitet

Året efter tabte Schalke momentum. En femteplads i ligaen var en ny skuffelse og holdet klarede sig dårligt i Champions League. Træner Huub Stevens blev afskediget, og Ebbe Sand havde vanskeligt ved at finde storformen fra året før.

I pokalturneringen fik man dog en tiltrængt opmuntring, idet Bayer Leverkusen blev besejret i finalen i et brag af en kamp med 4-2. Ebbe Sand scorede det sidste Schalkemål.

På landsholdet scorede Sand med jævne mellemrum, men han befandt sig ikke altid så godt i Morten Olsens 4-3-3 system, hvor han ikke havde en fysisk betonet Mpenza eller Victor Agali ved sin side.

Scoringsprocenten på landsholdet var dog mere end godkendt. 22 kasser i 66 kampe giver som bekendt en scoringskvotient på 33 %. VM-målet mod Nigeria i 1998 står som et uforglemmeligt højdepunkt.

Leverkusen-finalen blev kulminationen på Kvik-Sands karriere. I de næste tre sæsoner sloges han med småskader og hård konkurrence om angrebspladserne i Schalke, og blev oftere og oftere benyttet som indskiftningsspiller.

Der var dog en kæmpe respekt og affektion omkring hans person blandt klubbens passionerede tilhængere, og han blev da også valgt til anfører selv om hans plads på holdet ikke længere var sikker. Fansene satte kæmpe pris på Sands tydelige dedikation og aldrig svigtende indstilling.

Da karrieren endte i 2006, blev han hyldet i Gelsenkirchen af et fyldt stadion med stående ovationer. Sand kvitterede med et mål i sin afskedskamp. Der var ikke et øje tørt.

Siden har ”Der Super Däne” arbejdet som coach og sportsdirektør i bl.a. Silkeborg, Schalke 04, Brøndby og i en funktion som angrebstræner for det danske landshold. Et alvorligt sygdomsforløb overvandt han som et sandt mandfolk, i stiv arm og med sin sædvanlige målrettethed.

Før VM-finalen: Argentina risikerer markant FIFA-straf