Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Danmark - Schweiz

Af Morten Bruun Jørgensen
04.09.2024 Kl. 21:20

Torsdag aften skal det danske landshold i aktion før første gang siden EM-slutrunden.

Det bliver i Nations League Liga A mod Schweiz, at de danske landsholdsspillere skal i aktion på græsset i Parken.

På sidelinjen vil det være Lars Knudsen, der har fået tøjlerne i fraværet af sygemeldte Morten Wieghorst, og han får blandt andre assistance af Daniel Agger.

Læs også: Landstræneren har truffet stor Schmeichel-beslutning

Landsholdet er ramt af skader til nøglespillere som Andreas Christensen og Rasmus Højlund, mens også Matt O’Riley og Maurits Kjærgaard blandt andre har meldt fra til de kommende landskampe.

Samtidig har både Simon Kjær og Thomas Delaney valgt at indstille landsholdskarrieren, og det betyder, at det bliver et landshold med et nyt udseende mod Schweiz.

Læs også: David Moyes i vildt PL-comeback?

Først og fremmest kan det sagtens tænkes, at Lars Knudsen går væk fra bagkæden med tre stoppere. Der er således kun udtaget tre midterforsvarere til truppen.

Dernæst har spillere som Christian Eriksen, Yussuf Poulsen og Jonas Wind ikke spillet mange ligaminutter indtil videre denne sæson.

Herunder kan du se vores bud på, hvordan Danmark stiller op til torsdagens landskamp mod Schweiz.

4-2-3-1: Schmeichel; Bah, Andersen, Vestergaard, Kristiansen; Højbjerg, Hjulmand; Skov Olsen, Eriksen, Damsgaard; Wind

Der er kampstart klokken 20.45, og fra klokken 20.00 er der optakt på TV 2.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce