Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fan anholdt efter opgør på Old Trafford

Af Jeppe Augustsen
28.04.2024 Kl. 14:51

Fodboldfans skal tænke sig om, når de bevæger sig ind på et fodboldstadion.

I sidste uge fik en Manchester United-fan tre års karantæne fra al fodbold i England samt en stor bøde for at gestikulere mod Hillsborough-tragedien, hvor 97 Liverpool-fans døde, da de to mandskaber mødtes i FA Cup-semifinalen.

Nu er endnu en person blevet anholdt – denne gang er det en Burnley-fan.

Daily Mail beretter, at 44-årige Nathan Rawlinson er blevet anholdt og sigtet efter ordensloven.

Nathan Rawlinson gestikulerede München-tragedien, der fandt sted den 6. februar i 1958, hvor flere Manchester United-spillere gik bort.

Det var et fly med Manchester United-spillere, trænere og journalister, der styrtede ned i München, hvor 21 af de 44 passagerer og besætningsmedlemmer døde.

Nathan Rawlinson kan se frem til en straf, som både inkluderer bøde og stadionkarantæne.

Burnley er også blevet gjort opmærksomme på opførslen, som de tager stærk afstand fra:

– Vi er opmærksomme på de stødende optagelser, som i øjeblikket cirkulerer på de sociale medier fra udebanesiden af ​​dagens kamp på Old Trafford.

– Tragedierelaterede gestikuleringer og sang er fuldstændig uacceptabelt, og Burnley Football Club har en nul-tolerance tilgang.

– Vi vil fortsætte med at arbejde med politiet og Manchester United for at hjælpe med at identificere og retsforfølge de ansvarlige personer, lød det tidligere i dag fra Burnley.

Læs også: Ny skræmmende Højlund-statistik dukker op

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce