Færdig? Arne Slot sender besked til rasende Liverpool-fans
Arne Slot og Liverpool fortsætter den spillemæssige krise efter et 4-2-nederlag til Aston Villa, hvilket var holdets niende udekamp uden point i denne sæson.
Fiaskoen sikrede The Villans en plads i Champions League, efter at Morgan Rogers, John McGinn og Ollie Watkins fuldstændig splittede gæsternes defensiv ad. To scoringer fra Virgil van Dijk pyntede kun kosmetisk på resultatet.
Efter kampen erkendte en presset Arne Slot over for Sky Sports, at holdet lukker alt for mange mål ind, mens lokalmediet Liverpool Echo slagtede Alexis Mac Allister og gav ham dumpekarakteren 4 for en ugidelig indsats.
Kollapset efterlader The Reds under maksimalt pres før den altafgørende sidste spillerunde mod Brentford på Anfield, som samtidig bliver et følelsesladet og definitivt farvel til klubikonerne Mohamed Salah og Andy Robertson.
Arsenal giver grønt lys: Christian Nørgaard vender hjem til Brøndby
Arne Slot med klart budskab
Nu tager den hollandske manager bladet fra munden, hvor han forholder sig til den kritisable periode i Merseyside-klubben.
– Jeg kan godt forstå, at de på nuværende tidspunkt ikke har tillid til, at tingene kan blive meget bedre i næste sæson.
– Men jeg tror, de undervurderer, hvad et transfervindue kan udrette, hvad en ny start kan udrette… Jeg tror, vi ved udmærket godt, hvad vi skal forbedre, lyder det fra cheftræneren ifølge Fabrizio Romano.
Nu er det kommet frem, at Manchester United har fundet den næste cheftræner. Læs mere.


















