Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag raser over journalister

Af Emil Plovgaard
23.04.2024 Kl. 16:02

Erik ten Hag og Manchester United gik i weekenden videre til FA Cup-finalen efter en sejr i semifinalen over Coventry.

Men avancementet trak noget ud.

Det så ellers ud, som om, United-mandskabet havde sat cruise control-indstillingen til, da klubben bragte sig foran med 3-0 efter 58 minutters spil.

Men kampen skulle i ordinær tid ende 3-3, og derfor blev de to mandskaber tvunget ud i forlænget spilletid og også straffesparkskonkurrence.

United har efterfølgende modtaget stor kritik fra eksperter og tilhængere, og flere mener, at Erik ten Hag ikke kan fortsætte i jobbet efter Coventrys comeback.

– Spørgsmålet: ‘Er det pinligt?’

– Nej, det er reaktionen fra jer, som er pinlig. Det er jer, der er pinlige.

– Det er kommentarerne.

– Topfodbold handler udelukkende om resultater, lyder det fra Erik ten Hag ifølge The Independent.

Manchester United og kompagni forbereder sig i øjeblikket på onsdagens møde med bundproppen Sheffield United i Premier League.

Yderligere fire spillere er nu tvivlsomme til det opgør, fortæller den hollandske United-manager.

– Ja, vi har fået et problem med Garnacho, og det var derfor, vi skiftede ham ud, men jeg tror, han har det fint.

– Scott McTominay er vi nødt til at undersøge i dag. Det er meget tvivlsomt. Marcus Rashford er også tvivlsom, og så var der et problem med Bruno Fernandes, med hånden. Men jeg tror på, at han kan klare det.

– Så vi har nogle tvivlsomme spillere forud for kampen i morgen, siger Ten Hag videre ifølge 90min.

LÆS OGSÅ: Robin van Persie tæt på første trænerjob

Seneste nyt

Annonce
Annonce