
Efter Minteh-kollaps: Liverpool byder på ny Premier League-stjerne
Liverpool har tilsyneladende skiftet spor i jagten på en ny offensiv stjerne, der skal afløse Mohamed Salah.
Efter at klubbens forsøg på at hente Yankuba Minteh fra Brighton er stødt ind i problemer, er Ismaïla Sarr nu kommet i fokus på Anfield.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har The Reds åbnet konkrete forhandlinger om den senegalesiske kantspiller fra Crystal Palace, som klubben ser som en mulig ny højrekant.
Liverpool skulle allerede have sendt et tilbud på omkring 50 millioner pund for Sarr, der selv skulle være positiv over for et skifte til Merseyside.
Sarr har tidligere vist sig som en markant offensiv profil i Premier League og har både fart, fysik og direkte spil i sit repertoire.
Han vil derfor kunne være en interessant løsning på den offensive plads, som Mohamed Salah har efterladt denne sommer.
Crystal Palace har samtidig allerede afvist to bud fra Galatasaray på den 28-årige senegaleser, hvilket understreger, at klubben ikke nødvendigvis har planer om at lade ham gå billigt.
Arsenal har fundet afløseren for Gabriel Martinelli
Minteh-transferen er gået i vasken
Liverpool har ellers været meget interesseret i Yankuba Minteh, som tidligere tørnede ud for OB. Ifølge transferjournalisten Florian Plettenberg havde Liverpool tilbudt omkring 60 millioner pund – svarende til cirka 520 millioner kroner – for den gambiske kantspiller.
Brighton har dog afvist tilbuddet, hvorfor udviklingen har fået Liverpool til at rette blikket mod alternativer.
Minteh har været attraktiv for Liverpool, fordi han er venstrebenet og primært spiller fra højre side – præcis den type profil, der på flere punkter minder om Salah.
Samtidig er Minteh aktuelt skadet og ventes først at være fuldt kampklar om yderligere to til tre måneder. Det kan også have spillet en rolle i Liverpools overvejelser.
Klubben fra Beatles-byen er dermed fortsat på jagt efter en ny offensiv stjerne, og meget tyder nu på, at Ismaïla Sarr er rykket helt frem i køen.
Også Bradley Barcola har været nævnt som en mulig Liverpool-spiller denne sommer.
Andetsteds er det kommet frem, at Ollie Watkins har en aftale på plads med en ny klub. Nu er afløseren fundet i Premier League. Læs mere.
Koster mere end 1 milliard: To nye stjerner på plads i Tottenham
















