Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De er i Champions League-finalen

Af Emil Plovgaard
08.05.2024 Kl. 23:01

Onsdag aften skulle den sidste finalist til Champions League-finalen findes.

Slaget skulle således stå mellem Real Madrid og Bayern München på førstnævntes hjemmebane.

Det første opgør i München var endt 2-2 efter en underholdende duel, mens returopgøret skulle vise sig at blive en noget mere fastlåst affære.

Men det skulle ikke blive en målløs affære. For i det 68. minut sendte Alphonso Davies udeholdet foran, og så kunne jublen eksplodere blandt de i alt 3.000 medrejsende tilhængere fra det sydlige Tyskland.

Blot et par minutter senere troede Real Madrid, at udligningen kunne finde sted efter en scoring af Nacho, men målet blev efter en VAR-gennemgang annulleret, da det viste sig, at Joshua Kimmich kort inden var blevet nedlagt på ulovlig vis.

I kampens døende minutter skulle Real Madrid dog langt om længe udligne. Den Manchester United-rygtede Joselu udnyttede en fejl fra tyskernes Manuel Neuer. 1-1 efter 88 minutters spil.

Og blot to minutter senere skulle Joselu score igen. Real Madrid-spillerne måtte dog vente på, at scoringen blev set igennem, da der var tvivl om, hvorvidt der var offside i opspillet til målet. Men det var der altså ikke.

Dermed står det klart, at Real Madrid skal møde Borussia Dortmund, efter at Die Borussen allerede tirsdag aften gik videre efter en sammenlagt sejr over Paris Saint-Germain på 2-0 efter 1-0 i hvert opgør.

Champions League-finalen spilles på Wembley 1. juni.

Læs også: Real Madrid brød UEFA’s regler i Champions League-semifinale

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce