David Nielsen med klar melding om mesterskabskampen
TV 2 Sports fodboldekspert David Nielsen var meget klar i mælet, da han skulle udtale sig om mesterskabskampen mandag aften på bagkant af den dramatiske kamp mellem FC Midtjylland og AGF i Superligaen.
På to sene mål havde FC Midtjylland sikret sig en vital 2-1-sejr på eget græs, hvor AGF ellers havde domineret og været det bedste mandskab gennem hele opgøret.
Her er bookmakernes favorit til at blive dansk mester
Med sejren til Mike Tullbergs tropper er AGFs forspring i toppen af tabellen nu også reduceret til blot to point, og allerede på søndag mødes de to klubber igen.
Allerede inden da kan FC Midtjylland dog have overtaget førstepladsen ved at vinde mod Sønderjyske, mens AGF samtidig ikke slår FC Nordsjælland i Farum.
Jesper Hansen chokeret over AGF-fans efter kæmpe fejl
Og nu er mesterskabskampen pludselig vidt åben, mener David Nielsen, som i studiet hos TV 2 Sport gjorde sine holdninger meget tydelige.
– Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg skal tænke om det her. Det var sgu voldsomt. FC Midtjylland har intet at vinde den her kamp med.
223 kampe for Liverpool: Nu vil han væk til sommer
– De skifter en ung spiller ind til sidst, som ender med at score et fantastisk hovedstødsmål. Det gør nu, at mesterskabskampen er helt åbent. Den var død hele aften frem til det 83. minut.
– Forskellen, på at det ender 1-1, og at FCM vinder 2-1, er enorm. Nu kan man tage til Aarhus på søndag og spille uafgjort og stadig lægge et tryk. Forskellen på 1-1 og 2-1 er gigantisk, sagde David Nielsen.


















