Den fynske feinschmecker
70 år i dag.
Det danske fodboldfolk var på halen af beundring i 1977. For første gang nogensinde lykkedes det ”de stribede” fra Odense Boldklub at vinde det danske mesterskab. De gjorde det ovenikøbet med en suveræn margin, og hele 4 spilledage før sæsonens afslutning.
Der stod respekt om den defensive mester, holdets mangeårige træner, Richard Møller Nielsen, men især imponerede den lille 21-årige, mørkhårede angriber Allan Hansen, som OB i sin tid havde hentet i Dalum.
Med 23 mål blev han topscorer i turneringen, og medierne drog straks paralleller til en anden lille Allan – Simonsen – der netop dét år blev kåret til Europas bedste.
OB’s Allan blev kåret til Danmarks bedste, og udtaget til landsholdet der forsøgte at kvalificere sig til VM i Argentina. En kampagne, der desværre endte i fiasko.
Bedst illustreret med Portugals udspilning af Danmark på Idrætsparken, hvor landsholdet tabte 2-4 efter flere defensive blamager (bl.a. sparkede målmanden Per Poulsen helt forbi bolden, så portugiserne grinende kunne score.). Allan Hansen scorede dog det ene danske mål (Per Røntved det andet), på et flot oplæg af Jørgen Kristensen.
Debuten på det nationale mandskab fandt sted i januar 1977, hvor landstræner Kurt Nielsen havde kaldt de bedste hjemlige spillere på træningstur til Gambia. Allan var også med på Tommy Troelsens meget talentfulde U-landshold, der nåede kvartfinalen ved EM for U-21.
For OB havde Hansen fået sin debut som kun 17-årig tilbage i 1974. Siden var det gået støt fremad, og på et disciplineret og erfarent mandskab i ”Ricardos” ånd, bidrog Allan med skudstyrke, overblik og teknisk feinschmeckeri.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Afsted til udlandet
Det var oplagt at Allan Hansen ville blive solgt til en udenlandsk klub, men overraskelsen var stor, da Allan valgte upåagtede Tennis Borussia Berlin.
Årets spiller og topscorer til en ret ukendt klub i 2. Bundesliga? Det var da også et skidt valg. Berlinerne blev styret – ganske tumultarisk – af en lokal rigmand, og resultaterne var magre. Allan spillede 54 kampe og scorede 12 mål for Tennis Berlin. Han var klasser over sine medspillere og spildte sine måske bedste tre fodboldår i obskuritet i en andenrangs bundklub.
Allan tog tilbage til det trygge udgangspunkt i OB, og blomstrede op på ny. Atter under Richard ”Løvehjertes” vinger, fandt Allan Hansen selvtilliden og spillelysten tilbage.
I 1981 blev han igen topscorer i divisionen, denne gang med ustoppelige 28 mål, og igen kåret til ”Årets Spiller” i Danmark. Det havde tydeligvis løftet Allans spil at komme hjem til Ådalen og få tanket fornyet selvtillid. Han var nu tydeligt en modnet spiller. Med et fremragende overblik styrede han den fynske offensiv, og var selv hamrende målfarlig. Efter en halv sæson i 1982 (hvor OB endte som danske mestre) kaldte Vesttysk fodbold igen.
Hamburger SV købte, midt i triumf-sæsonen, Allan for 350000 kr., og gav fynboen en kontrakt, der indbragte ham ca. en million om året. Samme år scorede han et essentielt mål på landsholdet, da han, på Idrætsparken imod England, scorede på straffespark, overfor berømte Peter Shilton.
Danmark klarede 2-2 på den berømte solo-scoring af Jesper Olsen i sidste minut, og kvalificerede sig året efter til EM i Frankrig. Danmarks store internationale landsholdsgennembrud. Slutrunden i 1984 blev imidlertid uden Allan Hansen, der i alt fik 16 landskampe (3 mål).
Behov for tryghed
Taget ud af de kendte og trygge omgivelser, havde Allan svært ved at følge succesen fra Danmarksturneringen op. En tidlig skade, der medførte en sammenklappet lunge, ødelagde rigtig meget.
HSV-træner Ernst Happel foretrak Lars Bastrup, der nød stor succes i angrebet, som makker i front med ”Uhyret” Horst Hrubesch. Således også i Europa Cup finalen i 1983, hvor Felix Magath grundlagde Hamburgernes største internationale resultat gennem tiderne, i 1-0-sejren over Juventus. Allan Hansen måtte se triumfen fra reservebænken.
I alt blev det til 20 kampe og 4 mål for HSV, inden Allan vendte hjem – endnu en gang – til OB, hvor han nåede i alt 355 kampe, og scorede 130 mål. Karrieren afsluttedes i 88 med en (stærk) sæson i Næstved.
Efter fodboldkarrieren har Allan Hansen i en årrække ernæret sig som depotbestyrer for Albani. Siden 2013 har han arbejdet som taxachauffør. Foruden trænerengagementer i Kværndrup og B.67.
Måske var han – når alt kommer til alt – lidt for meget afhængig af tryghed og tillid til at nå verdensklassen. Men OB har – måske bortset fra Leschly Sørensen – næppe haft en mere betydningsfuld markspiller. Heller ikke siden.
