Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chok: Chelsea vil sælge stjerne

Af Morten Jørgensen
28.04.2025 Kl. 18:23

Mandag eftermiddag har noget af en overraskende melding ramt medierne, for Chelsea pønser på at sælge en af sine stjerner.

Det er det troværdige franske medie Foot Mercato, som kan fortælle, at The Blues er åben for at skille sig af med forsvarsspilleren Wesley Fofana i sommerens transfervindue.

Hvad enten det er på en lejeaftale eller et permanent salg, er det blevet en konkret tanke hos London-klubben, der også har en grund til det.

Den franske forsvarsspiller er nemlig løbet ind i den ene skade efter den anden, siden han blev købt for mere end 500 millioner kroner i Leicester for snart tre år siden.

Derfor har han blot 34 kampe fordelt over tre sæsoner for klubben, der nu tilsyneladende er blevet så træt af de vedvarende problemer, at han kan blive solgt.

24-årige Wesley Fofana brød igennem hos Leicester, hvor han også nåede at være alvorligt skadet, inden han skiftede til Chelsea.

Her er han blevet skadet igen og igen, og han er netop nu også meldt færdig for resten af sæsonen efter blot at have spillet 14 kampe i denne sæson.

Meldingerne går på, at franske storklub Marseille er interesseret, og det samme er klubber fra Saudi Arabien.

Når franskmanden, der har kontrakt til sommeren 2029, har været kampklar, har han været fast mand i det centrale forsvar. Derfor er det også en drastisk beslutning, at klubben nu vil af med ham.

Det stemmer dog godt overvens med, at der er indledt en intens jagt på Bournemouths spanske landsholdsspiller Dean Huijsen.

Læs mange flere nyheder om den engelske storklub her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce