Annonce
Annonce

FCM-kampen endte i VAR-drama: Nu bryder dommeren tavsheden

26.07.2026 Kl. 17:47

FC Midtjylland fik en sejr med hjem fra Haderslev, men opgøret mod Sønderjyske blev overskygget af et usædvanligt VAR-drama i slutfasen.

Midtjyderne vandt en underholdende sæsonpremiere med 3-2, hvor særligt en spiller løb med opmærksomheden undervejs. Det var ikke matchvinderen Julius Emefile.

Alligevel var det en dramatisk episode i kampens afslutning, der stjal de allerstørste overskrifter.

Sønderjyske blev tildelt et straffespark, men VAR gjorde opmærksom på en mulig offside i opspillet. Da dommer Svend Funder gik ud til skærmen for at gennemse situationen, opstod der tekniske problemer, som skabte flere minutters forvirring.

Stor transferbombe: Yan Diomandé snyder giganter og skriver under med storklub

Forklarer VAR-kaos i FCM-kampen

– Jeg dømte et straffespark på banen og får at vide af VAR, at jeg skal ud og tjekke en mulig offside.

– Da jeg kommer derud virker hverken skærme eller kommunikation ude fra VAR. Jeg får så efterfølgende at vide fra VAR-assistenten, at han har kommunikationen til VAR, og at der er en backup-skærm på den anden side af banen, der virker, sagde Svend Funder til TV2 Sport.

Efter gennemgangen blev straffesparket annulleret, mens kendelsen blev ændret til offside.

Efter kampen oplyste netmediet Bold, at fejlen ikke skyldtes stadionets udstyr, men tekniske problemer hos Matchday Production, som leverer VAR-billederne til Superligaen.

FCM skal i aktion på næste torsdag, hvor Besiktas gæster Ulvene på MCH Arena i Europa League-kvalifikationens returkamp. Det første møde i Tyrkiet endte med 1-0 til Istanbul-klubben.

Nu er det kommet frem, at Newcastle har truffet en ny beslutning om William Osula, der vækker stor opsigt.

Kort efter Yan Diomandé-aftalen: Liverpool forhandler med drømmespiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce