Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Det er galt på alle måder' - Neville revser Chelsea

Af Jeppe Augustsen
29.04.2024 Kl. 22:53

Siden de nye ejere kom til i Chelsea, har de investeret massivt i nye spillere.

De har i den grad investeret i unge spillere, hvor London-klubben har givet dem syv- og otteårige lange kontrakter.

Det har betydet, at Chelsea kunne fordele betalingerne ud på otte år og på den måde overholde de økonomiske regler.

Det er dog ikke længere muligt, da UEFA har lavet nye regler, så transferbeløbet skal betales over maksimalt fem år.

Gary Neville håber ikke, at Chelsea fortsætter med at uddele lange kontrakter til unge spillere. Han mener, at det er helt forkert at gøre.

– Otteårige kontrakter er på mange måder dårlige. Jeg synes personligt ikke, at de giver mening, men derudover er de bare ikke gode for unge spillere, siger Gary Neville i sin podcast.

– Pengene er så store. Klubben tror måske, at de har en sikkerhed, men den unge spiller vil tænke: “Jeg er rig. Jeg er virkelig rig”.

– For nogle vil det være et problem. Det ændrer ens tankegang. Hvad er motivationen? Nogle af dem (Chelsea-spillerne, red.) har syv år tilbage. Det er helt galt på alle måder.

– Glem FFP og alt det der. Tænk, hvis spillerne laver en fejl, så er man bundet til dem i meget lang tid, lyder det fra Gary Neville.

Læs også: Hele United-truppen er til salg – kun tre er urørlige

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce