Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher med dyster bekymring om dyr Liverpool-spiller

Af Jeppe Augustsen
25.04.2024 Kl. 09:33

Jamie Carragher var ikke imponeret af flere Liverpool-spillere efter 0-2-nederlag til Everton. Se vores karakterbog af kampen her.

En af de spillere, som Liverpool-legenden ikke var imponeret af, var Darwin Núñez.

Den uruguyuanske angriber havde en stor chance lige inden pause, men her afsluttede Darwin Núñez lige på Jordan Pickford, og muligheden for en udligning blev misbrugt.

– Den chance, som Darwin Núñez brænder lige inden pausen. På det her niveau er det utilgiveligt. Især når Liverpool jagter mesterskabet, lød det fra Carragher til Sky Sports efter kampen.

Men Jamie Carragher var ikke færdig med Darwin Núñez.

Den tidligere Liverpool-midtstopper er i tvivl, om angriberen er den rette for The Reds i de kommende år.

– Jeg er på et stadie med Núñez, hvor man ikke rigtig kan stille spørgsmålstegn. Man vil gerne have, at han gør det godt, fordi han giver alt. Han løber, skaber problemer, scorer mærkelige mål og får assists.

– Men efter to år, når Liverpool går efter titlen og spiller de store kampe, skal ens angriber score på Old Trafford, på Goodison Park og på udebane i Europa mod Atalanta. Man må ikke lade det gå til spilde.

– Det er ikke oktober eller november. Det her er den sidste afgørende tid på sæsonen og mesterskabet.

– Nu ser man på det efter to år, og jeg synes ikke, der har været den helt store forbedring hos ham. Det, vi har set de sidste to år, er den han er. Han skaber problemer og er utilregnelig med sine afslutninger.

– Jeg tror ikke, det er nok til at vinde de store trofæer, så jeg synes, at venter Liverpool en stor beslutning, når det kommer til ham til sommer, lyder det fra Jamie Carragher.

Læs også: Liverpool-stjerne sætter spørgsmålstegn ved holdkammerater

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce