Annonce
Annonce

Brøndby har budt på stor dansk profil

23.08.2026 Kl. 09:00

Superliga-klubben Brøndby IF arbejder tilsyneladende stadig på at styrke truppen i løbet af de sidste dage af sommerens transfervindue.

For ifølge Bold har klubben fra Vestegnen afgivet et bud på den spiller, som i den seneste sæson blev kåret til den bedste i 1. division. 

Så meget tjener Brian Riemer som dansk landstræner efterlønforhøjelse

Meldingen fra mediet går på, at Brøndby har smidt et bud afsted på Casper ‘Dani’ Winther fra Lyngby Boldklub, hvor han er gået ind i det sidste år af sin kontrakt. 

Casper ‘Dani’ Winther gør sig på den centrale midtbane, og han har i flere sæsoner været en stor profil for Lyngby Boldklub, hvor han er blevet opfostret i sin fodboldkarriere. 

En helt ny midtbane

Hos Brøndby er der allerede sket store ændringer på midtbanen i løbet af det seneste halve års tid. 

Polske Bartosz Slisz er kommet ind og er blevet fast mand, mens sommertilgangen Max Ejdum har gjort ham selskab. 

Det har også betydet, at rutinerede Daniel Wass må se til fra bænken, mens bosniske Benjamin Tahirovic ligner en færdig spiller i klubben. 

Et køb af Casper ‘Dani’ Winther vil også bringe endnu en dansker til klubben, hvor der efterhånden er en pæn dansk stamme. 

Oliver Villadsen, Olti Hyseni, Mads Frøkjær og Jacob Ambæk er således blandt de danskere, som må forventes at få en del spilletid for klubben. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce