
Tilbyder sig selv til Barcelona: Stor Arsenal-stjerne vil væk
Viktor Gyökeres kan være på vej mod en højst opsigtsvækkende exit fra Arsenal.
Ifølge COPE-journalisten Victor Navarro forsøger den svenske angriber aktivt at få et skifte til Barcelona til at ske.
Meldingen kommer efter, at catalanernes jagt på Atlético Madrids Julián Álvarez er brudt fuldstændig sammen.
Gyökeres skulle angiveligt “tilbyde sig dagligt” til de spanske mestre, mens klubben overvejer sine muligheder på den offensive position. Den svenske landsholdsspiller blev hentet til Arsenal i sommeren 2025 for omkring 473 millioner kroner efter en fremragende periode i Sporting CP, hvor han var fyr og flamme.
Debutsæsonen bød på 21 mål i 55 kampe og en Premier League-titel, men alt har ikke været problemfrit.
Kritikken hagler ned over Manchester United-stjerne efter nederlaget til Hull
Utilfredse tilstande i Arsenal
Gyökeres har ifølge meldingerne været frustreret over sin rolle i de største kampe.
Mikel Arteta har flere gange foretrukket Kai Havertz på angriberpositionen. Heriblandt i Champions League-finalen og Community Shield-opgøret mod Manchester City.
Arsenal og Barceola i transferkabale?
Barcelona har samtidig fundet en mulig plan B til Álvarez, der efter sigende ikke får lov til at foretage et internt skifte til La Liga-rivalerne. Ifølge Radio Marca overvejer Blaugrana at hente Ayoze Pérez, som har en frikøbsklausul på omkring 224 millioner kroner.
Álvarez er dog fortsat på ønskelisten, mens Arsenal stadig holder kontakt til argentinerens lejr.
Situationen åbner dermed døren for et potentielt sensationelt Gyökeres-skifte. Arsenal har investeret massivt i svenskeren, men hvis Barcelona bliver interesseret, kan transfervinduets sidste dage pludselig blive meget spændende.
Andetsteds er det kommet frem, at PSG har truffet en stor beslutning om Bradley Barcola. Læs mere.
Kort før Newcastle-kampen: Liverpool-stjerne siger farvel og tak



















