
Brøndby sender klar besked: Uønsket stjerne skal finde en ny klub
Brøndby går en travl afslutning på transfervinduet i møde. Denne gang handler det ikke kun om at hente nye spillere til Vestegnen.
Den blågule klub arbejder nemlig aktivt på at skære ned i spillertruppen, hvor flere profiler kan være på vej ud, inden deadline rammer 1. september.
Senest er Emmanuel Dennis blevet informeret om, at Brøndby gerne ser ham finde en ny arbejdsgiver. Den tidligere Premier League-spiller kom til klubben på en fri transfer i vinter, men har ikke formået at slå igennem.
Fodbolddirektør Julius Ohnesorge bekræfter, at begge parter ønsker en løsning.
– Vi har taget meget klar stilling til Dennis, vi ønsker at få ham flyttet videre til en anden klub. Han er bevidst om det, og ønsker også selv et skifte, lyder det fra den tyske fodboldboss ifølge 3point.
Dennis har samtidig døjet med skader siden sommerpausen, hvilket ikke har gjort det lettere at lande et gennembrud.
Kritikken hagler ned over Manchester United-stjerne efter nederlaget til Hull
Brøndby klar til at sende flere spillere væk
Cheftræner Thomas Nørgaard forventer generelt, at truppen bliver mindre.
– Vi har en stor gruppe, så vi skal se, om vi kan få nogle ud – selvfølgelig for klubbens skyld, men også for den individuelle spillers skyld, lyder det fra Nørgaard til Viaplay.
Rasmus Lauritsen, Sean Klaiber og Benjamin Tahirovic er også blandt de spillere, der også kan forlade klubben.
Især Tahirovic er efter sigende tæt på en løsning, da han allerede er i dialog med to interesserede klubber.
Brøndby kan dermed gå ind i september med en væsentligt slankere trup – og en omfattende oprydning bag sig.
Andetsteds er det kommet frem, at PSG har truffet en stor beslutning om Bradley Barcola. Læs mere.
Så er den hjemme: Manchester United henter ny stjerne kort før deadline



















