Annonce
Annonce

Kæmpe transferbombe kan sende stjernespiller til Arsenal

23.08.2026 Kl. 09:38

Der er kun lidt over en uge tilbage af transfervinduet, men der bliver nu åbnet en dør på klem for, at Arsenal kan lande en kæmpe transfer. 

I løbet af de seneste mange måneder har The Gunners været sat i forbindelse med argentinske Julian Alvarez fra Atlético Madrid. 

Det har dog tilsyneladende kun været en interesse, der har været ensidig – for Julian Alvarez har været fast besluttet på, at han kun ville til Barcelona. 

Så meget tjener Brian Riemer som dansk landstræner efterlønforhøjelse

Den spanske storklub har også budt på argentineren, men det er kommet med en klar afvisning fra Atlético Madrid, som ikke ønsker at sælge sin store stjerne til en direkte rival. 

Julian Alvarez har været meget eksplicit i sine udtalelser om at ville til Barcelona, men det lader ikke til, at han kan få sit ønske opfyldt. 

Ny melding vækker opsigt

Nu er der så kommet en ny melding fra London Evening Standard, der kan rapportere, at Julian Alvarez er åben for at skifte til Arsenal. Det samme skriver det spanske medie AS.

Fordi angriberen er så utilfreds med Atlético Madrid og gerne vil væk, har han angiveligt indset, at den eneste mulighed for det, kan være at tage til Arsenal. 

Den tidligere Manchester City-profil har formentlig også indset, at det næppe bliver til et skifte til Barcelona, og det har nu åbnet døren på klem for Premier League-mestrene. 

For at et skifte kan komme i stand vil det dog stadig kræve et stort bud fra London-klubben, og det er stadig uvist, om det er på trapperne. 

Annonce