Annonce
Annonce

BREAKING: Tottenham henter stjerne i rekordtransfer

06.07.2026 Kl. 12:09

Det er nu officielt, at Tottenham har sprængt budgettet og hentet en stor Premier League-stjerne til det nordlige London.

Det bekræfter Spurs på sin hjemmeside mandag middag.

Roberto De Zerbi har således hentet Sandro Tonali i Newcastle i en kæmpe rekordtransfer.

Den italienske landsholdsspiller har skrevet under på en seksårig kontrakt, mens handlen ifølge Fabrizio Romano har kostet Tottenham omkring 874 millioner kroner.

Tonali lagde ikke skjul på sin begejstring efter præsentationen.

– Jeg er virkelig glad for at være her. Der blev talt om, at fire eller fem klubber var interesserede, men for mig var der kun én, siger han til Tottenhams hjemmeside.

Den 26-årige midtbanespiller afslører desuden, at en lang samtale med cheftræner Roberto De Zerbi blev afgørende for beslutningen.

– Jeg talte med cheftræneren i næsten to timer. Det føltes næsten magisk, for jeg vidste med det samme, at jeg ville skrive under med Tottenham.

Slutter karrieren nu? Christian Eriksen skaber stor bekymring efter dramatisk beslutning

Tottenham går transferamok

Tonali bliver samtidig den seneste markante forstærkning i et usædvanligt offensivt transfervindue.

Tidligere har Spurs hentet Mateus Fernandes for omkring 700 millioner kroner og Jan Paul van Hecke for cirka 500 millioner kroner.

Samtidig meldes Bournemouths stortalent Eli Junior Kroupi fortsat højt på ønskelisten. Hvis også den handel falder på plads, vil Tottenham have investeret tæt på 3 milliarder kroner i nye spillere denne sommer.

Nu er det kommet frem, at historisk mange landstrænere har mistet jobbet i forbindelse med VM-slutrunden. Her er det fulde overblik.

Efter kollaps: Nu får Manchester United fat i stor stjerne alligevel

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce