Annonce
Annonce

Ny fyring: Så mange landstrænere har mistet jobbet under VM 2026

06.07.2026 Kl. 07:05

VM 2026 har ikke kun budt på store overraskelser på banen. Slutrunden har også kostet en lang række landstrænere jobbet undervejs. 

Jordans landstræner Jamal Sellami trak stikket søndag aften, hvilket bringer antallet af landstrænere, der har forladt deres poster under eller umiddelbart efter VM, op på 11. 

Her er overblikket over de trænere, der allerede er blevet ofre for den brutale VM-regning.

Spansk invasion i Liverpool: Andoni Iraola er klar til at lukke ny chok-transfer

Sabri Lamouchi og Hervé Renard (Tunesien)

Tunesien fik et mareridtsagtigt VM i USA, Canada og Mexico. Efter en katastrofal åbningskamp, hvor Sverige vandt hele 5-1, valgte det tunesiske fodboldforbund at fyre Sabri Lamouchi med øjeblikkelig virkning.

Kort efter blev Hervé Renard hentet ind på en midlertidig aftale i håbet om at redde kampagnen. Den 57-årige franskmand formåede dog ikke at vende udviklingen.

Tunesien tabte først 4-0 til Japan, inden Holland lukkede slutrunden med en 3-1-sejr. Dermed sluttede tuneserne VM uden point og med en særdeles skuffende indsats.

Nu er Renard også fortid, mens Tunesien skal finde sin tredje landstræner på få uger i jagten på en ny begyndelse efter et af landets værste VM-forløb i nyere tid.

Julian Nagelsmann (Tyskland)

Den tyske landstræner valgte at trække sig med øjeblikkelig virkning efter den historiske og dybt overraskende VM-eliminering mod Paraguay i knockout-fasen. Nederlaget sendte chokbølger gennem tysk fodbold, mens Jürgen Klopp er klar til at tage over.

Ronald Koeman (Holland)

Ronald Koeman forlod jobbet som hollandsk landstræner efter nederlaget til Marokko. Drømmen om en VM-medalje brast, hvorfor den rutinerede træner valgte at træde tilbage.

Marcelo Bielsa (Uruguay)

Marcelo Bielsa stoppede efter Uruguays store fiasko ved slutrunden. Det sydamerikanske storhold røg overraskende ud allerede i gruppespillet. Det fik den karismatiske argentiner tiil at forlade posten.

Steve Clarke (Skotland)

Steve Clarke satte punktum for sin tid som skotsk landstræner, da Skotland endnu en gang måtte forlade et VM allerede efter gruppespillet. Beslutningen kom umiddelbart efter holdets exit.

Hong Myung-bo (Sydkorea)

Den sydkoreanske trænerlegende afleverede sin opsigelse efter en skuffende slutrunde, hvor Sydkorea aldrig levede op til forventningerne og måtte rejse tidligt hjem.

Sebastián Beccacece (Ecuador)

Sebastián Beccacece forlod posten kort efter Ecuadors afgørende 2-0-nederlag til Mexico, som definitivt sendte sydamerikanerne ud af VM.

Miroslav Koubek (Tjekkiet) 

Miroslav Koubek stoppede som tjekkisk landstræner efter et anonymt gruppespil, hvor Tjekkiet aldrig for alvor var tæt på avancement. Holdets præstationer var blandt de mest skuffende ved slutrunden.

Vladimir Petkovic (Algeriet)

Efter to år og et historisk VM-gruppespil er landstræner Vladimir Petkovic færdig i Algeriet. Den bosniske boss mistede jobbet, da holdet ikke nåede så langt som forventet ved slutrunden.

Jamal Sellami (Jordan)

Tre nederlag blev for meget for Jordans landstræner, der nu har stået i spidsen for nationen for sidste gang. Søndag meddeler Reuters, at marokkaneren siger farvel per omgående. Det sker efter en historisk deltagelse ved VM-slutrunden, hvor landet fra Mellemøsten var med for første gang.

Granit Xhaka træffer sit livs største beslutning efter Chelsea-rygter

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce