Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barcelona præsenterer kæmpe underskud

Af Morten Bruun Jørgensen
01.10.2024 Kl. 17:37

Barcelona har haft økonomiske problemer gennem flere år, og det er stadig slet ikke blevet løst. 

Den spanske storklub har nemlig præsenteret et stort underskud for det seneste regnskabsår. Et underskud på hele 672 millioner kroner har Barcelona haft.

Læs også: Manchester United risikerer store økonomiske problemer

Et af problemerne for Barcelona er klubbens lønudgifter, som klubben dog har formået at reducere ganske betragteligt. 

Lønudgifterne er årligt gået fra fem milliarder kroner til 3,7 milliarder kroner. 

Et andet problem for Barcelona er også at salget fra Barca Vision ikke er gået efter planen, hvorfor klubben ifølge The Telegraph har været nødt til at afskrive lige over en milliard kroner af sine aktiver. 

Henover sommeren er Barcelonas økonomi blevet boostet af, at Ilkay Gündogan forlod klubben uden at gøre krav på sin resterende løn. 

Dog brugte klubben samtidig mange penge på at købe den spanske europamester Dani Olmo, som lige nu er ude med en skade. 

Heldigvis for Barcelona har klubbens akademi vist sig at være leveringsdygtigt i form af blandt andre Lamine Yamal og Pau Cubarsi til førsteholdet på det seneste. 

Barcelonas skrantende økonomi er dog på ingen måde reddet endnu, og der venter præsident Joan Laporta en stor opgave de kommende år også.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce