Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Han er øverst på ønskelisten hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
29.04.2024 Kl. 13:28

Manchester United tager inden længe hul på, hvad der kan vise sig at blive en banebrydende sommer.

Det er første transfervindue under den nye, delvise ejer af klubben, Sir Jim Ratcliffe, og han har tænkt sig at ruske op i truppen.

I alt kan 11 spillere forlade klubben, mens der naturligvis også skal noget den anden vej, nemlig ind.

Manchester United har angiveligt gjort Crystal Palaces Marc Guehi til toptransfermål, beretter avisen The Times.

En midtstopper er blevet gjort til førsteprioritet hos De Røde Djævle, som har døjet meget med skader i det centrale forsvar i indeværende sæson. Lisandro Martinez, Victor Lindelöf og Raphaël Varane har alle tilbragt tid på lazarettet, og det har blandt andet ført til, at Casemiro er blevet sendt ned i midterforsvaret.

Foruden Guehi, er også Max Kilman fra Wolves at finde på ønskelisten, lyder det.

Guehi er i øjeblikket ude med en skade, efter at han gennemgik en operation i februar, men han ventes snarligt tilbage og håber at blive udtaget til England-truppen til sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Foruden Manchester United, holder Arsenal også øje med Guehi, der står noteret for otte A-landskampe for The Three Lions.

Desuden har Chelsea mulighed for at matche alle bud på Guehi, eftersom han er et produkt af klubbens ungdomsakademi.

Tottenham har tidligere været meldt interesseret, men Spurs ventes ikke at være ude efter Guehi efter signings af Micky van der Ven og Radu Dragusin.

Palace kræver angiveligt 480 millioner kroner for Guehi, og hvis det lykkes at få den pris hjem, vil det være klubbens største salg nogensinde.

LÆS OGSÅ: – Erik ten Hag er topkandidat til trænerjob

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce