Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er nervøse: Liverpool kan sætte en stopper for transfer

Af Emil Plovgaard
09.08.2024 Kl. 10:52

Der sker ting og sager hos Real Sociedad for tiden, og der er udviklinger i gang, som både Arsenal og Liverpool følger nøje med i.

Torsdag kom det frem, at Real Sociedad havde udeladt Mikel Merino i forbindelse med rejsen til træningslejren til Tyskland, idet Arsenal pønser på en signing.

Læs også: Arsenal-spiller fraværende: Exit på vej?

Midtbanespilleren har ventet på The Gunners hele sommer, men indtil videre er der ikke kommet noget bud.

En ny melding fra Noticias de Gipuzkoa lyder, at Arsenal har i sinde at gøre interessen konkret i løbet af de næste dage.

La Liga-mandskabet ved, at Arsenal vil ringe til dem for at forhandle en aftale på plads angående den 28-årige spanier denne sommer.

Selv har spilleren allerede sagt ja til et skifte til det nordlige London.

Mikel Artetas mandskab har endnu ikke sat den afgørende jagt ind, men det kan man muligvis blive tvunget til inden længe.

Det forlyder nemlig også, at Liverpool lurer på at hente Merinos holdkammerat i Real Sociedad, Martin Zubimendi, og det har gjort både Arsenal og Merinos følge nervøse, lyder det.

Begge parter er således bange for, at La Real kan sætte en stopper for den tidligere Newcastle-spillers exit fra det baskiske, hvis holdkammeraten skifter til The Reds.

Derfor ønsker Arsenal ikke at vente længere, og derfor vil man også afgive et formelt bud inden for de kommende dage.

Merino har en frikøbsklausul på 485 millioner kroner, men den bliver efter alt at dømme ikke aktiveret som følge af, at han blot har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.

Læs også: Nyt bud på Nketiah

Klubbens præsident, Jokin Aperribay, vil efter sigende ikke forlange mere end 186 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce