Annonce
Annonce

Darwin Nuñez nærmer sig choktransfer til storklub

25.07.2026 Kl. 11:47

Det er kun et år siden, at Darwin Nuñez tørnede ud for Liverpool, men karrieren har taget en gevaldig drejning for angriberen. 

Han skiftede i sommeren 2025 fra den engelske storklub til Al-Hilal i Saudi Arabien, hvor han samtidig sikrede sig en kæmpe løn. 

Ikke desto mindre har skiftet til Saudi Arabien ikke været en ubetinget succes, og nu er der lagt op til, at han skifter klub denne sommer. 

Den velinformerede journalist Sacha Tavolieri kan således fortælle, at angriberen fra Uruguay er på vej til at blive udlejet i dette transfervindue. 

Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning

Kan skifte til FC Midtjyllands modstander

Det er den tyrkiske storklub Besiktas, som nærmer sig Darwin Nuñez på en lejeaftale for resten af denne sæson. 

Han er også for nylig blevet sat i forbindelse med et skifte til den amerikanske MLS, men nu kan fremtiden måske i stedet ligge i Tyrkiet. 

Et skifte til Besiktas vil dog ikke betyde, at han kan komme i spil til returkampen mod FC Midtjylland på torsdag, da han ikke kan registreres til det opgør. 

Besiktas vandt det første opgør i Europa League-kvalifikationen med 1-0 på hjemmebane i et opgør, hvor Friday Etim fik direkte rødt kort efter et kvarter, og hvor FC Midtjylland derefter spillede kampen færdig i undertal. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce