Alexander-Arnold bryder tavsheden efter Liverpool-triumf
Trent Alexander-Arnold har brudt tavsheden ovenpå Liverpools 5-1-sejr mod Tottenham, der sikrede Premier League-titlen søndag.
26-årige Alexander-Arnold startede inde i opgøret, efter at han scorede det afgørende mål i det forrige opgør mod Leicester den 20. april.
Efter 5-1-sejren tog han naturligvis del i fejringen, men det er endnu uvist, hvad fremtiden bringer for hans vedkommende.
Mohamed Salah, Arne Slot og Virgil van Dijk, men bemærkelsesværdigt var det, at Alexander-Arnold ikke talte med pressen efter guldkampen.
Den amerikanske TV-kanal Peacock meddelte, at de havde fået at vide, at han skulle holde sig væk fra medierne – tilsyneladende på grund af spekulationerne om hans fremtid.
Men mandag brød den 26-årige så omsider tavsheden. Han delte flere billeder på sin Instagram-konto, hvor han skrev følgende:
– For byen. For fansene.
Som tingene ser ud netop nu, forlader den engelske landsholdsspiller klubben, når hans aftale udløber i slutningen af juni. Dermed kan han skifte på en fri transfer, og her går rygterne især på et skifte til Real Madrid.
På opslaget fremgår det, at Liverpool-tilhængerne meget gerne vil have Alexander-Arnold til at blive i klubben.
– Bliv. Dette er din by, din klub, dit folk, skriver en bruger.
– Hjælp os med at bede denne mand om at blive, lyder det fra en anden.
– Skriv under på kontrakten, kommenterer en tredje.
Tre Liverpool-stjerner kan desuden blive snydt for en guldmedalje – læs mere her.