Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Dét sagde Salah til Klopp

Af Emil Plovgaard
29.04.2024 Kl. 16:06

I weekenden var Liverpool-manager Jürgen Klopp involveret i et ophedet skænderi med offensivstjernen Mohamed Salah.

Skænderiet fandt sted for offentlig skue på London Stadium foran tusindvis af tilskuere og millioner af TV-seere.

Ingen af hovedpersonerne har villet fortælle, hvad der blev sagt i forbindelse med skænderiet, men en professionel mundaflæser har nu givet sit bud.

Salah stod til at skulle blive skiftet ind efter 81 minutters spil, da stillingen i kampen var 2-2.

Dermed havde egypteren ikke megen tid til at vende op og ned på kampen, og det var angiveligt også, hvad der udløste skænderiet.

Jürgen Klopp mente ikke, at Liverpool-stjernen var hurtig nok til at gøre sig klar i tide på trods af, at egypteren havde varmet op i det meste af anden halvleg.

– Der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Intet, sagde Salah ifølge den professionelle mundaflæser John Cassidy ifølge Sportbible.

– Salah sagde så: ‘Jeg vil, jeg vil få et rødt kort efter syv års tro tjeneste. Efter syv år’, siger Cassidy videre.

Salah mener altså, at han er blevet overset på det seneste efter syv flotte år hos Liverpool.

LÆS OGSÅ: Han vil væk fra Liverpool

Seneste nyt

Annonce
Annonce