Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Årets kåringer: De tre bedste angribere i Premier League

Af Jeppe Augustsen
29.07.2020 Kl. 10:14
Vi giver her vores bud på en top tre over de bedste angribere i Premier League.

Premier League-sæsonen 2019/20 er slut, hvorfor det er tid til at gøre op, hvem der har præsteret bedst – og ikke kun i tabellen.

PLBOLD tager nemlig et kig på individuelle præstationer, og vi giver her vores bud på en top tre over de bedste angribere i Premier League.

3. Pierre-Emerick Aubameyang

Igen i den forgangne sæson viste angriberen fra Gabon, at han ved, hvor målet står. Det blev til 22 mål for Arsenal-stjernen, der har scoret kontinuerligt gennem hele sæsonen. Han er blevet skarp foran kassen, og måske kunne det være blevet til endnu flere scoringer, hvis han ikke havde spillet en del kampe på kanten. Men han har spillet en rigtig flot sæson, og det belønner vi med en tredjeplads. 

2. Danny Ings

22 scoringer blev det til i den forgangne sæson af englænderen, som endda har spillet for Southampton, der i dele af sæsonen har været skidt kørende. Det gør ikke bedriften mindre. Danny Ings har været utrolig skarp foran målet, og han må siges at have fået gang i karrieren for alvor igen efter nogle svære sæsoner i Liverpool, hvor man nok godt kunne bruge ham som backup-angriber. 

1. Jamie Vardy

Premier Leagues topscorer i en alder af 34 år, men englænderen har ikke vist tegn på alderdom. Han har været en vigtig faktor i Leicesters flotte sæson, og måske har Jamie Vardy egentlig aldrig været bedre end nu. Han ramte undervejs i en periode uden scoringer, men han fandt igen vej til målet, og i løbet af sæsonen nåede han også op på 100 mål i Premier League. Han har været ligaens bedste angriber denne sæson, og det viser topscorerlisten også. 

Se vores andre kåringer her:

De tre bedste målmænd

De tre bedste venstrebacks

De tre bedste højrebacks

De tre bedste midtstoppere

De tre bedste defensive midtbanespillere

De tre bedste centrale midtbanespillere

De tre bedste venstre wings

De tre bedste højre wings

Annonce