Annonce
Annonce

Tottenham vil have fjernet journalist

09.11.2026 Kl. 14:54

Premier League-klubben Tottenham er blevet gjort opmærksom på en video, og klubben vil nu have fjernet en journalist fra dækningen. 

Det er The Athletic, der har historien denne mandag, hvor landsholdspausen netop er begyndt. 

Historien går på, at London-klubben har indgivet en officiel klage til Premier League. Klagen omhandler en journalist ved navn Joao Castelo-Blanco. Han arbejder som engelske fodboldkorrespondent for ESPN Brasil. 

Journalisten er blevet fanget i en video, hvor han deltager i tilråd mod Tottenham. Videoen blev efterfølgende delt på journalistens egen Instagram-profil og i en profil, der tilhører en ESPN-podcast. 

Det har fået Tottenham til at kontakte Premier League. 

Vil fjerne journalisten fra dækningen

Klubben har nu bedt om, at Premier League forhindrer journalisten i at dække klubben i fremtiden. Det vil inkludere tilstedeværelse til kampe, pressemøder og interviews. 

På samme tid vil det dog ikke have indflydelse på andre ESPN-journalister eller rettighedshaveren som helhed. 

Andreas Christensen gjorde comeback: Derfor melder han alligevel afbud til landsholdet

ESPN har rettighederne til Premier League i blandt andet Sydamerika. De rettigheder blev tidligere i år forlænget frem til 2031. 

Joao Castelo-Blanco har undskyldt for videoen, og han har erkendt, at han har lavet en fejl. 

Lige nu er det uvist, hvad der kommer til at ske.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce